Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos

Documentary, Nature, Controlled Environment, Studio, Creative, Man & Nature
   
The Gallery
Vis forrige
Tilbage til listevisning
Vis næste
Marsh Harrier, Circus aeruginosus See more pictures of the species
Click on image to see it fullsized
 Rørhøg Circus aeruginosus
Data: Nikon D850, 560 mm - 5,0, 1/400 sec, ISO640
Filesize unknown!

Extras
1. xtra upload
2. xtra upload

Captured
on 08/07-2018
Sejerø
Author: Christian Harbou

Uploaded
08/15-2018
See more pictures by Christian Harbou
Categori: Documentary
Description:
De unge rørhøge er i mine øjne nok de smukkeste rovfugle vi har. Billederne her er taget på LiveView, det vil sige rent elektronisk eksponeret. LiveView er virkelig et fremskridt fordi man dermed kan få pixelskarpe billeder. Billedet her er croppet ca. 50 pct.
Billedet er oploadet i en pænt stor udgave, så der er noget at hente ved at klikke det op.


Per Vindis
#1

Comment
08/15-2018
07:46 by
Per Vindis
Kan du uddybe forskellen på Liveview og ikke-Liveview eksponering?


Jørgen Witved
#2

Comment
08/15-2018
08:47 by
Jørgen Witved
LiveViev optagelse, som er "rent elektronisk eksponeret". Jeg forstår ikke det du skriver ?

Christian Harbou
#3

Comment
08/15-2018
09:17 by
Christian Harbou
På Nikon D850 kan du vælge LiveView. Så går spejlet op, søgeren kan ikke længere bruges, men du kan følge med live på skærmen bag på kameraet. Du kan indstille din eksponering som sædvanligt. Og du kan vælge dit fokus-punkt på hele billedfladen ved at prikke på skærmen med en finger. Holder du fingeren en brøkdel af et sekund på skærmen, så stilles der skarpt og kameraet eksponerer. Du kan også eksponere med en trådløs enhed (f.eks. en Ipad). Kameraet kan optage op til 9 skud i sekundet i 46 mpix i denne indstilling (med batterigreb monteret) ellers kun 7. Denne form for eksponering har store fordele, når man sidder i fotoskjul. Det er lydløst, der er ingen mekaniske dele i kameraet, der bevæger sig. Så muligheden for mikroskopiske vibrationer, der slår fra spejlet, ned gennem stativet og retur, elimineres. LiveView kan selvfølgelig også bruges til video. Fejlen ved LiveView er, 1) at skærmen går i sort, når du eksponerer, og selvom den går i sort i et splitsekund, så har motivet i regelen flyttet sig, når billedet på skærmen vender tilbage, 2) eksponeringen udføres med en lille, men enormt irriterende forsinkelse, og 3) alle de smarte focus-modes, der findes i kameraet, virker ikke i LiveView.
Det Nikon D850 mangler er en elektronisk søger, som giver dig mulighed for at følge et motiv uden afbrydelser, mens du klikker filer ind på chippen.
Ren digital optagelse kan gå hen og blive virkelig spændende - og kan i princippet give dig mulighed for at få helt sygt skarpe skud ud af dine ældre 400/2.8 og 300/2.8 objektiver med masser af ED-glas.
Nu har Nikon så et kamera eller to med ren elektronisk søger på trapperne. Men, så læser jeg, at de har ændret bajonetfatningen på disse fremtidens kameraer, så man kan starte forfra med at købe lange brændevidder. (Suk). Det forlyder dog, at Nikon vil komme på markedet med en eller anden mellemring, der tillader at bruge de eksisterende objektiver på det nye system. Sikker med et kvalitetstab, så vi til sidst alligevel skal ud og købe nye glas. Sødt!


Mads Syndergaard
#4

Comment
08/15-2018
11:27 by
Mads Syndergaard
Det lyder tidskrævende - men resultatet er meget flot. Jeg tror dog ikke jeg synes at selve billedkvaliteten er synligt bedre end jeg er vant til at se fra din hånd? Men jeg er jo også bare Canon-amatør

Christian Harbou
#5

Comment
08/15-2018
13:25 by
Christian Harbou
Tak Mads. Kvaliteten af billederne er ikke blevet overvældende meget bedre af at gå fra 36 til 46 mpix. (Jeg synes sådanset at Nikon skulle være blevet på 36). Men hvis jeg sidder i et skjul og bruger den nye eksponeringsmetode, så kommer jeg hjem med 9 knivskarpe ud af 10. Uden at fuglene aner, at jeg er tilstede.
Det er en ret stor fordel, at man ikke risikerer at skræmme motivet.
Den almindelige lukker på D850 er i øvrigt også blevet meget bedre. Og meget mere tyst... Du er indirekte inde på spørgsmålet Canon eller Nikon. Mon ikke det er et fedt?

Per Vindis
#6

Comment
08/15-2018
14:52 by
Per Vindis
Jeg har gravet min Camranger frem, så nu må jeg prøve sammen med iPhone. Spændt på resultatet.

Jørgen Witved
#7

Comment
08/15-2018
19:50 by
Jørgen Witved
Tak for din forklaring Christian, der letter forståelsen af dit første indlæg. Metoden anvendes af nogle landskabsfotografer, hvor tidsfaktoren ikke er afgørende. Men ved hurtige bevægelige mål som fugle, tvivler jeg på, at den tekniske gevinst er særlig stor. Her bruger de fleste temmelig hurtige eksponeringstider, som også er med til at eliminerer kamerarystelser. Jeg har svært ved at forestille mig, at din teknik øger antallet af billeder, med et motivmæssigt spændende og dynamisk indhold. Men det er afgjort interessant, at diskutere forskellige metoder, der kan tilføre vores billeder en bedre teknisk kvalitet. Som et kuriosum kan jeg da nævne, at Leica M havde indbygget den teknik som du omtaler, allerede i 1954, og den er bibeholdt op til den nyeste model M10, som for øvrigt ligner de første M modeller til forveksling. Der er meget lamperøg, bling-bling og varm luft i de nye "smarte" kameraer. Og det meste gejl fjerner blot fotografens opmærksomhed, fra det væsentligste ved fotografering.

Christian Harbou
#8

Comment
08/16-2018
04:19 by
Christian Harbou
Ingen årsag, jeg er i øvrigt meget enig med dig, men synes at det er en fin teknik til at undgå vibrationer, for eksempel når man sidder i et skjul med træbund, eller til at fotografere meget sky fugle.

Henrik Hougaard Larsen
#9

Comment
08/17-2018
18:02 by
Henrik Hougaard Larsen
Flot, flot billede . Jeg vil dog tillade mig at postulere, at jeg kan opnå den samme skarphed med mit D800E på samme lukkertid uden brug af LIveView og elektronisk eksponering, Jeg tror først, teknologien gør en reel forskel, når lukkertiden kommer under 1/100 sek. Er lukkertiden nede i det lav, bruger jeg selv kabeludløser (Nikon MC-36A) og har ingen problemer med rystelser.

Christian Harbou
#10

Comment
08/18-2018
09:35 by
Christian Harbou
Tak Henrik, jo, det kunne du sikkert, men det er antallet af skarpe, jeg taler om samt de tilfælde, hvor du helt sikkert ikke kan undgå mikrovibrationer for eksempel, fordi skjulet (og stativet) er placeret på en x-finerplade.
Der er flere variable i ligningen. Jeg kunne godt tænke mig at mødes med dig, så vi kunne sammenligne arbejdsmetode. Det forholder sig nemlig sådan, at håndholdt får jeg nemt skarpe skud med D800E, på stativ på hårdt underlag får jeg en pæn del skarpe, men for mange med mikroskopisk blur. På vibrerede bund - kan jeg glemme det.
Der er for mig ingen tvivl om, at vibrationer fra kameraets mekanik findes og er et problem - ellers havde man vel ikke opfundet noget, der hedder stativ-VR...

Christian Kelsen
#11

Comment
08/18-2018
12:28 by
Christian Kelsen
Jeg har svært ved at kommentere dine tekniske eksperimenter, men det er altid spændende at læse noget nyt. Hvad er begrundelsen for ikke at bruge din 500mm ?
Jeg må bare konstatere at du atter leverer mesterskud og det er en fornøjelse at se på

Christian Harbou
#12

Comment
08/18-2018
13:12 by
Christian Harbou
Hej Christian,

Forklaringen er, at jeg egentlig gik efter et helt andet billede. Skjulet er placeret, så jeg kunne få hele busken med i billedet med en 300 mm og den ene side af busken med med en 400 mm - og så en TC 1.4 med i bagagen. Tanken (drømmen) var at få et skud med et helt kuld nyudfløgne rørhøg-unger på een gang. Men jeg blev desværre snydt!

Juni/juli var jeg ude og se efter aktivitet igen og igen, men der skete intet, så jeg gik ud fra, at årets kuld unger var gået til i tørken. Hunnen i parret blev godt nok ved med at sidde derude, så jeg undrede mig.

Her den 6. august kom jeg forbi ude ved rørskoven og så, at der sad 3 unger i busken på een gang. Jeg havde ikke været der en uge, så de må have været fløjet af reden nogle dage forinden.

Faktisk var der kommet fire unger på vingerne. Jeg vidste fra tidligere år, at de kun bliver siddende sammen ganske kort tid efter de har forladt reden. Herefter giver de sig til at flyve efter de gamle og sidder spredt.

Næste morgen var jeg ude i skjulet, men da var det for sent. Der kom en unge og satte sig, de andre valgte sidde-pladser rundt omkring (hegnspæle, træer, buske).

Derefter er det eneste rigtig interessante at berette fra optagelsen, at jeg på et tidspunkt (hvor ungen kiggede væk) smed et æbleskrog ud i græsset. Desværre lidt for tæt på skjulet (inden for nærfokus-afstand) for ungen drejede omgående rundt og slog ned på æbleskroget, som den delvis satte til livs! Om det så skyldes tørst eller sult?!

(Håber ikke dette igen vil sætte sindene i kog i ornitologkredse).

Forklaringen på, at ungerne er kommet på vingerne så sent må være, at den første rede med æg, der blev etableret i starten af april, må være gået til. Jeg kan tro, at det har noget at gøre med, at der i år ynglede et par ravne kun ca. 200 meter fra rørhøgene. Ravnene er meget aktive og har store unger i reden på det tidspunkt, hvor rørhøgene går igang. Hvis ravnene har tømt reden er det sandsynligt, at høgene er startet forfra med en måneds forsinkelse. Og i andet forsøg, der har ligget i månedsskiftet april/maj, var ravnens unger for længst fløjet ud i verden...



Helge Sørensen
#13

Comment
08/20-2018
08:26 by
Helge Sørensen
Flot billede og spændende beretning. Interessant fokusmetode når man sidder i skjul med et sky og inaktivt motiv. Må dog være lldt udfordrende hvis der er lidt action...

Mads Syndergaard
#14

Comment
08/20-2018
13:11 by
Mads Syndergaard
Nu vi snakker absolutte petitesser; kan der være noget om at du har fokus på næbspidsen? Jeg fornemmer en lille bitte snas større skarphed her end på øjnene?
Æbleskrog som madding, det kan da ikke blive mere økologisk

Christian Harbou
#15

Comment
08/20-2018
20:27 by
Christian Harbou
Tak de herrer...
# 14: HB er helt skarpt. 1. xtra er ikke helt skarpt og har lidt af det micro-blur, jeg snakker om. Men man kan ikke se det i den størrelse filerne har her.

Frank Overgaard Nielsen
#16

Comment
08/20-2018
23:45 by
Frank Overgaard Nielsen
I mener elektronisk lukker ik'
I liveview er det første lukkergardin elektronisk(hvis indstillet) og dermed opnås en lydløs og rystelses fri exponering noget canon har haft siden 350D var det vist
Men fine fotos uanset

Mads Syndergaard
#17

Comment
08/21-2018
10:45 by
Mads Syndergaard
#15 fuk du har kritiske øjne...:-D På min skærm ser 1. xtra KNIVSKARPT ud, mens jeg som sagt fornemmer mere end ser en lille bitte smule omkring øjet på HB. Jeg tør jo ikke vise mine billeder herinde længere...

Christian Harbou
#18

Comment
08/21-2018
18:31 by
Christian Harbou
#16: Nikon D850 har noget, de kalder "silent photography". Jeg kender ikke Canons teknik, men her, hos Nikon, opererer man med at spejlet er oppe, gardinet er åbent - og der er ikke noget baggardin, der går ind og lukker af. Du kan følge billedet på skærmen bag på dit kamera. Du kan sætte fokus, præcis hvor du vil i billedet, ved at røre skærmen med en finger. Holder du fingeren på skærmen, tager kameraet et billede (eller flere). Du kan tage op til 9 billeder i sekundet. Når du har sat dit fokuspunkt, kan du også eksponere på normal vis ved at bruge udløserknappen. Og du kan eksponere med en trådløs sender. Så med D850 er de gået halvvejs i.f.t. at give kunderne et elektronisk kamera.
Pointen er, at de har beholdt spejlet, så du har et traditionelt DSLR og et elektronisk kamera i et og samme apparat. (Den elektroniske del er dog begrænset i sin funktionalitet, fordi Nikon ikke er gået hele vejen og har lavet en elektronisk søger).
For mig at se, havde det derfor været bedre at vente med at rive mulvarpen op ad baglommen til de kom med et fuldt elektronisk kamera... Hvilket nu er på trapperne.


Christian Harbou
#19

Comment
08/21-2018
18:34 by
Christian Harbou
#17: Tak Mads, det er lyset, der gør forskellen. Der er lidt dis for solen og på HB er den tilmed sunket næsten halvvejs under horisonten.

Frede Mørch
#20

Comment
08/21-2018
20:22 by
Frede Mørch
Interessant diskussion, som næste fortjener at blive flytter over i en egentlig tråd.

Et lille PS til #18: Metoden med at vælge fokuspunkt via Live View kan anvendes på flere Nikon-huse - når blot de har WiFi, og er kompatible med appen Nikon WMU https://www.nikonimgsuppo...

Med denne app kan jeg på min iPhones skærm vælge fokuspunkt med fingeren, hvorefter mit D750 stiller skarpt på det angivne område. Og jeg kan derefter tage fotoet, med iPhonen som trådløs fjernudløser.

Frank Overgaard Nielsen
#21

Comment
08/21-2018
22:04 by
Frank Overgaard Nielsen
#18 Det er det samme med Canon -
Men et fuldt elektronisk kamera, altså uden mekanik i form af en mekanisk lukker skal man nok ikke vente sig af de kommende Nikon/Canon mirrorless, det vil kræve en global shutter indbygget i sensoren og det er til dato kun sket i sensorer med mindre opløsning, men med en D850 behøver man vel hellere ikke rigtig andet, den har endog focus peaking

Christian Harbou
#22

Comment
08/22-2018
19:56 by
Christian Harbou
#18 Nu er det mig, der bliver i tvivl om, hvad du mener. Rolling shutter eller global shutter er to forskellige måder at lave en elektronisk lukker på. Men selvom du har rolling shutter, som er normen i de eksisterende elektroniske kameraer, så kan du vel stadig følge motivet i den tilhørende elektroniske søger og bruge forskellige former for autofokus... Og eksponere uden at miste den kontinuerte gengivelse af motivet i søgeren?

Frank Overgaard Nielsen
#23

Comment
08/23-2018
23:16 by
Frank Overgaard Nielsen
Ja og nej
Normen er jo netop at der stadig bruges en mekanisk spalte lukker i de fleste tilfælde, da den elektroniske(rolling shutter) har problemer med "rolling shutter effecten" som ikke eksisterer i en global shutter , så hvis vi taler om et 100% elektronisk kamera(dslr/mirrorless) altså helt uden mekaniske dele findes det mig bekendt ikke endnu
De nye Nikon Z6 og Z7 indeholder da også en traditionel mekanisk spaltelukker om end den er elektronisk styret

Christian Harbou
#24

Comment
08/23-2018
23:33 by
Christian Harbou
Aha! Det var nyttig viden. Tak!

Tony Søholm Larsen
#25

Comment
05/24-2020
18:08 by
Tony Søholm Larsen
Du er bare så dygtig. Hold kæft et flot billede.

Johnny Salomonsson
#26

Comment
05/24-2020
21:07 by
Johnny Salomonsson
Enig med, Tony

Christian Harbou
#27

Comment
06/05-2020
09:38 by
Christian Harbou
Til Tony: tak for kommentaren. Det er nok så meget et spørgsmål om at have et skjul, en trefod... og og en masse tid til at sidde og vente. Og Johnny: tak for F-valg.




To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2020 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker