Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos

Documentary, Nature, Controlled Environment, Studio, Creative, Man & Nature
   
The Gallery
Vis forrige
Tilbage til listevisning
Vis næste
Black Woodpecker, Dryocopus martius See more pictures of the species
Click on image to see it fullsized
Sortspætte Sortspætte Dryocopus martius
Data: Canon EOS 7D Mark II, 371mm - f/5.6, 1/320sec, ISO800
Filesize unknown!

Extras
1. xtra upload
2. xtra upload
3. xtra upload
4. xtra upload

Captured
on 05/23-2019
Sønderjylland
Author: Christian Kelsen

Uploaded
01/04-2020
See more pictures by Christian Kelsen
Categori: Documentary
Description:
Traditionen tro deltog jeg i ringmærkning af to kuld i 2019. På hoved billedet ses hunnen komme med en omgang myrer. Der var fire unger i dette kuld og størrelsen taget i betragtning vurderede vi, at de nok ville forlade hullet indenfor en uges tid. Da jeg kom ud til stedet, var der meget larm i skoven, så det indikerede nok, at jeg var kommet lidt for sent. Kort tid efter min ankomst oplevede jeg en fodring af en unge, som skulle vise sig at være den sidste der var tilbage. Jeg nåede kun få skud før denne unge også fløj ud i den store verden. Alle fire unger ses på billede 3 og her fremgår det også, at der var tale om fire hunner, som ses på den røde kalot. Det er fantastisk, at selv meget små unger kan køns bestemmes på denne måde. På billede 5 ses en unge fra det andet kuld, hvor det tydeligt fremgår af den røde hanekam, at der er tale om en han.

Christian Kelsen
#1

Comment
01/04-2020
11:20 by
Christian Kelsen
Jeg oplever store problemer med siden i øjeblikket og det har vi vist ikke brug for, hvis vi skal have gang i siden igen. Det er mit tredje forsøg og det er ikke spor morsomt, når siden lukker ned midt i det hele og man skal til at skrive noget tekst på ny. Så opstår der problemer med click til stor størrelse og det mangler heller ikke advarsler om usikker side, når man forsøger at logge ind. Er det kun mig der har disse problemer ?

Jakob Arnholtz
#2

Comment
01/04-2020
13:18 by
Jakob Arnholtz
Flot illustreret tekst. Jeg har i øvrigt ikke oplevet problemer med siden, men det kan jo komme.

Kurt H. Hansen
#3

Comment
01/04-2020
17:56 by
Kurt H. Hansen
Fin serie Kelsen og tekst.
Også jeg får varsel om usikker...??

Christian Kelsen
#4

Comment
01/04-2020
18:54 by
Christian Kelsen
Tak til dig Jakob og tusind tak til dig Kurt
Der bør gøres en indsats for at gøre dette sted mere interessant. Jeg har svært ved at se et alternativ medmindre at man vælger egen hjemmeside (nok lidt ensomt) eller som dig Jacob der bruger et alternativ.

#5

Comment
01/04-2020
22:34 by
Flemming R.
Herlige billeder og gode oplevelser du formidler Christian.
1 og 2 x er mine favoritter.
Hvis der i 2020 sæson bliver masser af hununger så send endelig en her til Sydsjælland hvor meget tyder på at der er brug for frisk blod.
Vedr. problemer med Naturephotos har jeg også haft lidt udfordringer med at klikke dine skud til stort.
Og har selv en høgeugle fra 8/12 jeg nu mange gange forgæves har forsøgt at slette. Og derudover en sortspætte jeg fortrød under upload. Den ligger på min side og ikke synlig på hovedsiden, men irriterende ikke at kunne slette den.


Christian Kelsen
#6

Comment
01/05-2020
09:46 by
Christian Kelsen
Hej Flemming, glad for du kan lide billederne
Med hensyn til export af en hun sortspætte, så må den nok komme fra vores nordlige venner. Der er noget med at sortspætter ikke gerne flyver over lange afstande med åbent vand.

Som sagt så lykkedes det i tredie forsøg at uploade denne serie og jeg har også to billeder på egen side jeg ikke kan slette. I gamle dage betalte vi lidt kontingent og hvis det er det der skal til for at få ryddet op, så må vi jo til lommerne. Jeg ved ikke om Frank Joe læser med her, men ellers vil jeg sende en mail til ham og høre om situationen. Det er også mærkeligt med den advarsel om usikker side. God søndag

Mads Syndergaard
#7

Comment
01/05-2020
22:22 by
Mads Syndergaard
Det gad jeg godt opleve en dag! Sikke nogle unger!
Mht. siden her, så er det vel sådan at alt har en tid, og måske dennes er omme? Dengang i 2010 eller deromkring var Fjæsbogen jo bare sådan noget for nørder, og vi andre måtte mødes andre steder. I dag foregår alt på FB, og det passer jo meget godt til de fleste fotografer, der alligevel syntes at vi var for kontante herinde, eller hvad var det nu? Man skal nyde de gode tider, og ikke græde når de er slut. Det ser også ud til at det er den tilgang bestyrelsen har valgt, eller tager jeg fejl?
Mange hilsner,

Michael Hansen
#8

Comment
01/06-2020
12:03 by
Michael Hansen
Fantastisk serie Christian....virkelig fine og unikke skud!! Ved godt at du må have brugt en masse tid på at få disse. Især ungerne er unge skuddene er helt spektakulære, i mine øjne!!

#7: Det er tankevækkende at FB er så populær, også iblandt fotografer. Hvad er det man får derinde, som man ikke kan få her?? Opmærksomhed, ros, likes eller sine billeder eksponeret i langt større grad?? Jeg tænker ikke at tonen herinde har været speciel hård....nå jo nogle gange er der røget en finke af panden, men hører det ikke med??? Der vil jo altid være nogle der synes de er forfulgt eller IKKE får den respekt de selv synes de har fortjent, og så, er det måske lettere på FB?? jeg ved det ikke!!

Jeg kender ikke meget til FB, men jeg ved at herinde er det meningen at man kommer med god, saglig kritik af de billeder der blir lagt op. Det har ligesom været sidens mål, helt fra starten, og her har det muligvis haltet!! Der er vitterlig mulighed for at lægge op i en god kvalitet, så man faktisk kan bedømme ordentligt. Tit synes jeg at hvis man IKKE kun roser et billede, men også fortæller hvad man synes er mindre godt, så reageres der med kølighed, og korte svar. Derfor mener jeg at FB er et godt alternativ til NP. Folk kan her lægge billeder op....blive strøget med hårene, få likes og slippe for at blive konfronteret med at der er noget der kan gøres anderledes. Herinde bør kritikken være velovervejet, og kommer man med den + -, bør man også stå på mål for den.

På et tidspunkt gik der thumps up i den! Her på NP! Tit, ingen reel kritik + - til hvorfor man gav denne udmærkelse, andet end, "fedt, sublimt,spektakulært. Til sidst, for efterhånden, et par år tilbage, var det sådan, at der sagtens kunne komme en masse brok fra fotografer over at deres billede burde få meget mere opmærksomhed, og hvorfor er der ingen de gir udmærkelsen, så det kan komme i X, når nu det er mindst ligeså godt som det jeg lagde op i sidste uge og iøvrigt som de, nu skal jeg være moderat, 5 andre billeder jeg har fået i X, af samme fugl!.. Det blir for smalt og lægger en dæmper på at man har lyst til at lægge billeder op som gør at X "klistres" til med billeder af de samme motiver. Alternativt kunne fotografen jo have valgt at lægge mange billeder under HB da det jo alligevel var samme fugl/seance, hvorefter at man så kan vælge det bedste.

Så igen en opfordring til alle! Giv god ærlig konstruktiv kritik!!!

Christian Kelsen
#9

Comment
01/06-2020
14:24 by
Christian Kelsen
Så kom der gang i en god debat. Lige til orientering, så modtager jeg heller ikke mails om nye kommentarer

Hej Mads, tak for din kommentar til billederne. Jo, det er ret fast med et par årlige ringmærkninger her i Sønderjylland. Der er vel omkring tyve par incl. nogle lige syd for grænsen der skal tilses året rundt. Jeg hjælper med alt det praktiske ved ringmærkningerne jeg deltager i og der er flere rundt omkring der giver hånd med i deres område. Dit slogan minder meget om det Lars Larsen udtalte, da han lå for døden. På FB kunne man lige så godt have et stempel med teksten: Flot billede ! Lidt hårdt sagt måske ?

Christian Kelsen
#10

Comment
01/06-2020
14:35 by
Christian Kelsen
Hej Michael, tak for de pæne ord

Jeg ser ofte hvad der sker på FB, men kun ved særlige lejligheder, vælger jeg at kommentere et billede. Det er ikke et forum, hvor der bliver udtalt kritik af noget som helst. Hvis man kommer med konstruktive kommentarer, så kan man være sikker på, at man er den eneste i hele flokken af kommentarer. Ja, så må man jo ikke glemme, at der tit er store politiske uenigheder.
Jeg er meget enig i dine synspunkter og håber da også, at vi ved fælles hjælp, kan få NP til at fungere igen.

Kent Mossin
#11

Comment
01/07-2020
20:00 by
Kent Mossin
Lækker serie og vi er nok mange der misunder dig dette skue... Men vi skal jo respektere naturen og så er det kun godt at du er ambassadør i dit område..
Og godt vi få lidt gang i siden igen..
Jeg vil gå videre med info ang. mail sending og sletninger af billeder..
Tak for de skønne skud..

Christian Kelsen
#12

Comment
01/07-2020
20:26 by
Christian Kelsen
Hej Kent, man kan jo kalde det mit svar på en Høgeugle mange tak Kent

Til orientering, så har jeg haft kontakt med Frank Joe om sidens funktion eller mangel på samme. Han har læst indslaget her og så tror jeg vi får løst nogle af vores problemer.
Hvis der er behov for at komme med indspark til Frank Joe, så bliver vi nødt til at starte en tråd : - )


Kent Mossin
#13

Comment
01/07-2020
20:47 by
Kent Mossin
Okay .. fint.. så krydser vi fingre for at man kan oprette en sådan.. he he

Ole Nørholm
#14

Comment
01/08-2020
19:58 by
Ole Nørholm
Super fine billeder af de smukke spætter.

Jeg har selv haft fornøjelsen at følge et ynglepar i deres "hul" og det var fantastisk og jeg håber hvert år på en gentagelse.

På et område minder denne side jo meget om facebook. Rygklapperne.

Med det ord mener jeg at de kommentarer der bliver lagt her bliver ikke lagt ud fra hvordan billedet er, men hvem der har taget det.

Jeg ved det er lidt overdrevet, men det er klart min opfattelse og måske et sted man kunne starte for at få flere til at vise sine billeder her.

Personlig valgte jeg siden fra for flere år siden da den var præget af nogle personer (som måske slet ikke er her mere), som bestemt ikke formåede at aflevere en kommentar til et billede på en ordentlig måde. Nogle kunne nok lide det, men jeg valgte fra.

i gamle dage var forum på denne side et yderst aktivt sted, hvor der ofte var gode og lærerige debatter. Det er bestemt fortid.

Men jeg synes bestemt af facebook kan bruge en seriøs udfordrer - især på konstruktiv kritik af billeder. Hvis vi tager imod kritikken på den rigtige måde kan det udvikle os alle.

Christian Kelsen
#15

Comment
01/09-2020
10:39 by
Christian Kelsen
Hej Ole, tusind tak for de pæne ord. Jeg håber du får held med spætterne igen

Det er sådan nogle som dig der gerne skulle tilbage til NP. Jeg har tit haft samme tanker som dig, men synes bare ikke at FB var et alternativ for mig. Her er det også en håndfuld fotografer der dominerer siderne. NP er bestemt ikke fejlfri og en forudsætning er da også, at den rent teknisk fungerer. Det har tit irriteret mig at dygtige fotografer der lægger deres billeder op gerne vil have kommentarer til deres billeder, men de selv samme gider ikke bruge fem minutter på at kommentere andres. jeg havde ikke forudset denne debat under mine billeder, men det er godt der er kommet hul på bylden og så til lig med på en meget konstruktiv måde. Tak for det.




To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2020 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker