Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos

Documentary, Nature, Controlled Environment, Studio, Creative, Man & Nature
   
The Gallery
Vis forrige
Tilbage til listevisning
Vis næste
Woodcock, Scolopax rusticola See more pictures of the species
Click on image to see it fullsized
Flyvende sneppe Skovsneppe Scolopax rusticola
Data: Canon EOS-1D X Mark II, 500mm - f/4.0, 1/6400sec, ISO640
Original filesize: 4845 x 3028
Captured
on 02/12-2021
Blåvand
Author: Helge Sørensen
www.birdphotos.dk
Uploaded
02/18-2021
See more pictures by Helge Sørensen
Categori: Nature
Description:
Skovsneppe har altid været en af mine håbløse fotoarter, aldrig havde jeg været heldig at finde en trykkende fugl som kunne fotograferes. Da jeg dagen før så på nettet at de havde min. 130 snepper på plæner og grøftekanter overalt i sommerhusområderne i Blåvand vidste jeg at det var en "once in a lifetime" oplevelse og jeg kørte derfor derover om natten og var klar ved solopgang næste dag. Det var ca. -10 grader og fuglene var inaktive fra morgenstunden, typisk gemte de sig i krat under træer o.lign, og flere lå døde af sult. Et par timer op ad formiddagen kom der liv i dem, de søgte mod solbeskinnede grøftekanter og snedækkede græsplæner i sol. Når man gik rundt på sommerhusvejene kunne man ikke undgå at træde dem op, og da der var mange sommerhus-beboere i området som gik tur, kørte i biler osv. var der ofte flyvende snepper i luften. Intet af dette gav dog nogle fotos - det er jo sky og hurtige fugle. Eneste taktik var at køre rundt i bil og få lidt fotos, men fra dårlige vinkler. På et tidspunkt havde jeg parkeret bilen i et lille kryds og mens jeg sad på en stol udenfor bagved bilen og drak kaffe, gik det op for mig at nogle snepper var glade for en grøftekant i krydset 6-10 m. fra mig. 2-3 stk kom flyvende ind, landede på vejen og grøftekanten klods op ad mig, hvor de helt uanfægtet af min tilstedeværelse begyndte at fouragere. Jeg blev der resten af dagen og fik mange chancer for nærbilleder af fuglene når de fouragerede. Når folk kørte og gik forbi lettede snepperne nogle gange, andre gange "frøs" de bare. Når de lettede, ville de typisk komme flyvende tilbage, som regel imellem bygningerne og træer, og derfor så havde jeg ikke meget held med flugtskuddene. Ud af måske 50 tilflyvninger fik jeg 10-20 nogenlunde skud, som regel kun et enkelt skarpt i hver skudserie. Sidst på dagen var jeg heldig da en af snepperne fløj langs med vejen og et grøftedige lige mod mig, og pludselig var fokus der, og jeg fik en serie på 6-7 knivskarpe da den på få m. afstand kom ind til landing (dette foto). Alt i alt en fantastisk dag, omend på en trist baggrund da snepperne jo var voldsomt pressede. Besøgte området igen næste dag (lørdag) - men nu var det skiftedag i sommerhusene og reelt var der for mange mennesker allevegne. Flere snepper var døde i løbet af natten, og selv om der stadigt var mange, valgte jeg at være glad for gårsdagens fotos og køre hjem til Nordsjælland.

Henrik
#1

Comment
02/18-2021
08:06 by
Henrik
Drømmeskud og fantastisk historie

Christian Kelsen
#2

Comment
02/18-2021
09:58 by
Christian Kelsen
Dette billede var da værd at køre efter
En meget fin historie om dine oplevelser. Uge 7 og uge 8 i Nordjylland er dårlige tidspunkter for fotografer i sommerhusområder. Jeg var selv i Nordjylland uge 6 og op til weekenden uge 7 strømmede der folk til husene. Mine seneste Isfugle billeder kom i kassen om Fredagen før helvede brød løs.


Freddy R.
#3

Comment
02/18-2021
10:22 by
Freddy R.
Flot billed.

Per Vindis
#4

Comment
02/18-2021
14:24 by
Per Vindis
Fornemt skud - og godt, at du har sådan en tålmodighed.
Tillykke.

Jørgen Nørgaard
#5

Comment
02/18-2021
17:16 by
Jørgen Nørgaard
Hej Helge
Der er nok basis for en smuttur til Blåvand, det kan da bringe dine flotte i erindring. Respekt

Frank Overgaard Nielsen
#6

Comment
02/18-2021
17:36 by
Frank Overgaard Nielsen
Dejligt at se og høre at en vision/mission lykkedes
Flot

Kent Mossin
#7

Comment
02/19-2021
18:28 by
Kent Mossin
Kanon beretning og super fine skud også selv om det var på en sørgelig baggrund, - men til gengæld har du dokumenteret at fuglen pressede sig selv, og i dette tilfælde var det ikke Naturfotografen der pressede fuglene.!
Fede skud og ja hvis jeg var taget derover ville det nok have været svært..
Ærgerlig på dine vegne at du ikke fik frøsnapperen.

Helge Sørensen
#8

Comment
02/19-2021
20:02 by
Helge Sørensen
Mange skal I have for!

Anders Nielsen
#9

Comment
02/20-2021
19:54 by
Anders Nielsen
Imponerende flot foto og en god beskrivelse af anstrengelserne bag (både for dig og skovsnepperne).

Michael Hansen
#10

Comment
02/21-2021
10:17 by
Michael Hansen
Fin historie, med god beskrivelse af udfordringer. Tillykke med at det lykkedes for dig efter alle disse år at få det fede skud. Lækker baggrund og fedt lys! Ifht. microdetaljer/skarphed i fjerdragten, kunne jeg godt tænke mig lidt flere, men måske du finder et frem imellem de 7000 som er 100. Det er nu ikke i min optik det vigtigste for at dette billede er fedt, men bare en observans!! Endnu engang tillykke!! Det må ha været en af de feeeeedeee dage

Michael Hansen
#11

Comment
02/21-2021
20:33 by
Michael Hansen
Rettelse!!!! Har nu kigget flere billeder igennem og kommet frem til at næsten alle billeder lider mere eller af de den uskarpe pixelering som jeg ser på dit billede, også mine egne!!! Må bare konstatere at min 4K skærm spiller mig et puds.

Noget undrer dog. Det ser ud til at nogle af de billeder som blir lagt op IKKE lider under denne pixelering. Nogen der har et bud på hvad dette skyldes??. Eksempel: Henriks Isfugle billeder ser fine og skarpe ud, Christian Harbou`s, samt Per Schanns Sølvmåge lider IKKE under at man kigger på en 4K skærm. Undskyld Helge, det var ikke for at starte en tråd, men tænker at det er noget som måske interesserer alle herinde, og det kunne jo være spænende hvis andre har fået øje på det samme som Ut.

Helge Sørensen
#12

Comment
02/21-2021
20:42 by
Helge Sørensen
#9 og 10 - mange tak for ordene.

#11 - har ikke noget bud på det du ser, selv ser jeg et så skarpt billede som jeg kunne ønske. Jeg kigger på en Eizo skærm (Coloredge CG277) - men jo ikke 4k!

LeifB
#13

Comment
02/24-2021
23:10 by
LeifB
Fantastisk foto og spændende beskrivelse af dine anstrengelser med at få billedet i kassen

Mads Syndergaard
#14

Comment
02/25-2021
20:44 by
Mads Syndergaard
Drømmeskud! Intet mindre.




To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2021 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker