Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos

Documentary, Nature, Controlled Environment, Studio, Creative, Man & Nature
   
Gallery "X"
Vis forrige
Tilbage til listevisning
Vis næste
Reindeer, Rangifer tarandus See more pictures of the species
I Taigaen Rensdyr Rangifer tarandus
Data: Canon EOS 7D, 500mm - f/4.0, 1/2000sec, ISO400
Filesize unknown!
Captured
on 10/22-2010
Jämtland, Sverige
Author: JH

Uploaded
01/08-2011
See more pictures by JH
Categori: Nature
Description:
I den skandinaviske taiga og tundra lever der en hel del Rensdyr.
En stor del af Rensdyrene ejes af naturfolket; samerne, som traditionelt brugte arten som føde, deres skind til klæder, deres opsats som håndtag til redskaber o.s.v.
I dag holdes Rensdyr af samerne også af mere kommercielle hensigter, kunne man sige, da en stor del af kødet sælges til slagterier og forarbejdes til madvarer der sælges i supermarkederne i hele Sverige, Norge og Finland, for nu at blive i Norden. Samerne kan derved opretholde et eksistensgrundlag i de golde egne hvor de bor i de mellemste og nordlige dele af Norden.
Men også andre nordboer holder Rensdyr der delvis bruges som føde og m.h.p. salg, der kan sørge for en indtægtskilde i de egne hvor de bor, hvor jorden er af en beskaffenhed og klimaet er så det ikke egner sig til dyrkning af korn og andre vegetabilske fødevarer, vi får fra landbruget herhjemme i DK.

Der lever også nogle vilde Rensdyr i Norden.
De er kendetegnet ved at være i meget mindre flokke end de delvis tæmmede - ofte blot op til 5 - 6 stk. sammen, de er meget mere sky og de bærer selvfølgelig ikke øremærker som mange af de delvis tæmmede dyr gør.

Kræet her gik sammen med 2 andre Rensdyr i Jämtland, Sverige.
Ingen af dem bar øremærker, og de var meget sky og forsvandt væk fra vejen så snart de så min bil.
Jeg parkerede i grøften og fulgte dem ca. 1 km. i taigaen og fik et par skud på dem.
Dyret blev benyttet i Årskonkurrencen, december hvor emnet var Low-key-billeder.
Her er det en 1200 x 800 pix. version der skal klikkes op.

Jens Stolt
#1

Comment
01/08-2011
20:16 by
Jens Stolt
Det er et flot foto. Man kan ikke blive med sig selv om det er underbelyst. Og så er alt jo som det skal være.
Kameraet har nok fanget højre forben, og lagt AF der.

#2

Comment
01/08-2011
20:37 by
Deleted profile
Det er et flot skud, Henrik. Fortjent efter den vedholdende indsats. Og tak for beskrivelsen.
Lysstrejfet giver en fantastisk stemning i billedet.

Margaretha Liebmann
#3

Comment
01/08-2011
20:44 by
Margaretha Liebmann
Tillykke med at din pürsch gav så fornemt resultat, navnlig da det er vildren og ikke et skud ind i en tamflok! Det har været en spændende jagt!

Carsten Siems
#4

Comment
01/08-2011
21:16 by
Carsten Siems
Smukt "mørkt" billede - godt du fandt et par vilde.
Der var da vist øremærker på de fleste af dem, vi så i sommer!

JH
#5

Comment
01/08-2011
21:28 by
JH
Tak skal I ha` for kommentarerne !

Jens: Du har ret m.h.t. at skulderen umiddelbart ser skarpere ud end hovedet på dyret.
Men er det ikke fordi den er bedre belyst tror du.
Jeg kender ikke fokusafstanden, men med 7D, 500mm - f/4.0 og en fokusafstand på 50 meter er DOF ca. 1,5 meter og med en fokusafstand på 60 meter er den ca. 2,2 meter.

Og så skal det understreges, at jeg jo ikke kan være sikker på at det er et vildt eksemplar af arten, de går jo netop ikke rundt med "skilt" på, som de delvis tæmmede gør )
Det er kun en fornemmelse, da jeg har mødt mange af arten før, at det forholder sig sådan.



Ole Steen Bornak
#6

Comment
01/09-2011
10:45 by
Ole Steen Bornak
Et flot billede med et smukt lys. Fint med din fortælling.
Jeg har selv stødt på vilde Skovrener i Finland.

JH
#7

Comment
01/09-2011
13:01 by
JH
Mange tak skal du ha`, Ole !

Susanne Jepsen
#8

Comment
01/09-2011
13:18 by
Susanne Jepsen
Meget smukt billed Henrik , massere af stemning så TU herfra ;)

JH
#9

Comment
01/09-2011
13:59 by
JH
Mange tak, Susanne !
Ingen tvivl om at det er det mest stemningsfulde billede jeg har fået af denne art )

Bent Staugaard Nielsen
#10

Comment
01/09-2011
21:50 by
Bent Staugaard Nielsen
Et særdeles smukt billede, Henrik. Fantastisk belysning der giver en dejlig stemning fra stedet.

JH
#11

Comment
01/09-2011
21:55 by
JH
Mange tak skal du ha`, Bent !

JH
#12

Comment
01/11-2011
19:37 by
JH
Hej Hans

Mange tak for din kommentar og din rose )

Billedet her er, som du også fotograferer, optaget med manuele indstillinger.
Og jeg må indrømme, at det faktisk er lidt mere mørkt i originalen, end det er her.
Lyset er hævet 0,2 blænde, har jeg lige tjekket i RAW-konverteren.
Selvfølgelig sker der også lidt når man efterfølgende justerer levels efter det er konverteret til JPEG, men det er altså lige der omkring, at lyset er hævet på billedet.
Visse dele af Renen er jo også velbelyst nu, og jeg har ikke gjort noget for at hive noget ud af skyggerne, da jeg godt kan li` det som det er, og det skulle jo også bruges i årskonkurrencen, hvor emnet for december måned var low-key-billeder.

Renen kom travende gennem underskoven, og ind i mellem var den ene del af den i skygge, mens den anden del var fuldt belyst, og snart var det omvendt. Jeg skød 5 - 6 skud på den i den her situation mens den travede på tværs. Lysmålingen var spotmåling. Det her meget skiftende lys på et løbende dyr er bestemt ikke let med manuelle indstillinger, der blev drejet noget på "lukketids-knappen", og jeg har altså ramt 0,2 blænde forbi.

Jeg håber det besvarer dit spørgsmål.

JH
#13

Comment
01/11-2011
22:04 by
JH
Det var så lidt, Hans.
Men med en meget langsommere lukketid havde jeg jo fået store udbrændte partier på dyret, og en 1/ 1600 havde vel været helt optimalt, når man regner lidt på det )

Sven Bruun
#14

Comment
01/11-2011
22:24 by
Sven Bruun
Hej Henrik.

Ja, det er jo et smukt billede, med et fantastisk lys, som at være der selv.
Og fokus sidder "lige i øjet"

Hilsen
Sven

JH
#15

Comment
01/12-2011
17:46 by
JH
Hejsa Sven

Mange tak for dit syn på sagen !

Torben Jepsen
#16

Comment
01/13-2011
11:46 by
Torben Jepsen
Hej Henrik.

Rigtig lækkert billede med et flot lys og en god stemning.
TU herfra.

Mvh.
Torben

JH
#17

Comment
01/13-2011
20:11 by
JH
Mange tak skal du ha`, Torben !

Erik Jensen
#18

Comment
01/16-2011
20:14 by
Erik Jensen
hej Henrik.
ja et klasse skud her godt fotoarbejde.
mvh EJ.

JH
#19

Comment
01/16-2011
20:55 by
JH
Rigtig mange tak for din kommentar, Erik !




To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2018 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker