DEN NÆRE VERDEN
|
11/30-2018 at 07:51
|
|
Ole Andersen writes:: Tidligt i 2018 blev jeg spurgt, om jeg ville udstille udvalgte billeder i et svensk galleri, ganske nær hvor jeg tilbringer mine smålandske somre.
Der var ingen argumenter for at sige nej! Ferniseringen blev sat til 1. maj 2019. Så ville jeg have været menneske i 70 år, fotograf i 50.
Jeg købte huset i 1973, og det har siden været en god base og meget nyttigt i et liv med bilder & text. Et skybrud tog livet af det 100 år gamle tegltag i 2012, men et par år efter blev der lagt nyt tag, og det har gjort det mere oplagt til længere ophold. Pludselig skulle man ikke længere gætte på, hvor det begyndte at dryppe, når regnen tog fat.
Desværre meldte galleriet fra ved højsommertid. Sygdom tvang ejerne af galleriet til at drosle ned og formodentlig også sælge deres hus. Jeg var forlængst i gang med at udvælge billeder.
Efter kort tænkepause besluttede jeg at fortsætte. Titlen "DET NÆRE LIV - med fokus på insektlivet i et svensk landskab" blev bevaret og skulle nu bruges til en bogudgivelse!
En væsentlig del af indholdet foregår i en radius af 1.000 meter omkring huset, beliggende mellem skoven og det åbne land. Der er 20 kapitler, og et af dem handler også om Øland, som befinder sig blot en times kørsel fra mit hus.
Bogen er i stort format, helt i arver, ca. 80 sider og med 170 billeder. Prisen bliver formodentlig 300 kroner. Der har været pæn interesse, og der er på forhånd bestilt en del bøger, hvilket har sikret min nattesøvn; jeg bekoster jo alt for egne pensionistpenge!
Er man til natur og ikke mindst krible-krable, sætter man pris på seriøs fotografi, og har man måske også lidt til overs for det sydsvenske, er dette con amore projekt måske værd at kigge på? Jeg regner med at åbne kasserne fra trykkeriet om et par uger.
Bogen er også lavet, så indholdet kan serveres som foredrag. Jeg vil have en bunke liggende i Småland, når jeg indleder sommeropholdet. Alle artsbetegnelser er, hvor det er muligt, angivet på dansk, svensk og så det videnskabelige navn. Og jeg sælger selvfølgelig bøger hjemmefra. Der vil også blive et "open-kitchen-arrangement" eller flere, så man kan få en kop kaffe og en snak, se bogen og måske erhverve den.
Er du interesseret i at høre mere, så skriv en mail: insektfotograf@andersen.mail.dk
|
|
|
#1
|
Commented 12/09-2018 at 08:08 by Per Vindis
Så er tråden aktiv.....
|
|
|
|
|
|
|
#4
|
Commented 12/09-2018 at 09:11 by Ole Andersen
Der er også blevet plads til andet end krible-krable-dyr. Her er eksempel på et billede, som ikke faldt godt ud. Så på den igen, og flagermus strinter konstant, så efter en time liggende på loftet besidder man en vis odeur. Men billedet i næste eksempel BLEV bedre. Og sådan har jeg arbejdet mig frem, måske 8 års feltarbejde og måske tre måneder ved computeren. Så har man en bog.
Og tak til Per, for at aktivere tråden!
|
|
|
|
|