Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Journeys

Donau-deltaet, Rumænien i maj

06/07-2017 at 10:43

Lars Søjberg Madsen Lars Søjberg Madsen writes::  Jeg har lovet at skrive lidt om min tur til Rumænien som jeg var på fra 20. til 27. maj i år. Turen var arrangeret af Saker Tours og rejsemålet var "Ultima Frontiera" der er et 1000 ha. stort område i Donau-deltaet i det nordøstligste Rumænien lige op til den Ukrainske grænse. Donau-deltaet selv er Europas bedst bevarede floddelta og det består af 50.000 ha. fredet sump, rørskov, flodløb og søer. Området hvor Ultima Frontiera ligger har tidligere (i Sovjet-tiden) været brugt til fængsler for folk der afveg fra de politiske idéer der var fremherskende iområdet dengang. Ud over fængslerne var der også gravet en del karpedamme. Både fængselsbygningerne og karpedammene er der endnu men begge dele er ved at blive overtaget af naturen. I dag huser fængselsbygningerne arter som kirkeugle og slørugle mens karpedammene er tilholdssted for mængder af hejrer, ænder, skarver osv. Området blev købt af et italiensk firma for 6-7 år siden og bliver drevet med henblik på at modtage naturfotografer og lystfiskere. Ifølge deres hjemmeside tillader de kun op til 12 gæster ad gangen og 300 om året så der er altid god plads til de besøgende.

Jeg vil forsøge at dele min beskrivelse lidt op i kapitler.

D. 20/5 2017:
Lørdag var udrejsedagen. Vækkeuret ringede klokken 03:30 så jeg havde lidt tid til at få sagerne i bilen og køre til Billund lufthavn, hvor jeg mødtes med Henning Bossen, der også er aktiv her på naturephotos. Efter en ukompliceret check-in procedure gik turen mod Amsterdam klokken 6:00.
Author: Lars Søjberg Madsen

Efter et par timers venten i Amsterdam gik turen videre til Bukarest hvor vi ankom 13:15 lokal tid. Spændte på hvad der ventede forude fik vi fat i vores kufferter og kom ud i ankomsthallen hvor vi blev mødt af vores guide fra Saker Tours, Zoltan. Zoltan viste sig at være en mægtig hjælpsom, venlig og vidende fyr som vi havde stor glæde af at have med på turen. Han ledte os hen til minibussen som skulle køre os til Tulcea og nu fik vi også mulighed for at hilse på de andre rejsedeltagere, Bent der også var dansker, Chris der var englænder og Hans Peter der var tysker. Forude lå 4½ times kørsel gennem et meget monotomt og tilsyneladende ret naturfattigt Øst-Rumænien der bestod af kæmpemæssige marker med nogle få pletter af fattige landsbyer og lidt vindmøller her og der. Vel ankommet til Tulcea bliv vi sendt over i en motorbåd der med sine 2x100 hk påhængsmotorer skød en vældig fart frem mod vores rejsemål. Farten til trods tog den lange tur ned ad Donau-floden 1½ time og skipperen formåede at vælge en fart der virkeligt fik båden til at banke hårdt ned i hver eneste af de forbavsende høje bølger i det nedre flodløb. På trods af den vilde sejltur var det spændende at sidde og betragte floden og dyrelivet med de mange hejrer og terner og det var åbenlyst hvordan dyrelivet var koncentreret netop i dette område. Midt på aftenen ankom vi til den lille havn ved Ultima Frontiera hvor vi blev samlet op i et par landrovere sammen med et andet rejsehold der ankom samtidig. Det andet rejsehold bestod af (højlydt) italiensk talende folk og to der talte schwizertysk. Efter at være blevet gennet ind i bilerne blev vi kørt på et sandet hjulspor de 10 minutter frem til hotellet i hjertet af UF som skulle være vores hjem resten af turen. En meget fin lille bygning, lav og stråtækt der kun bestod af en lang gang med værelser på hver side, et fælleslokale midt i og en restaurant. Fedt! Endelig fremme! Efter aftensmaden var det bare at komme i seng og få sovet trods de højlydte italienere der åbenlyst ikke var trætte (de var faktisk ikke italienere men folk fra San Marino som vi senere blev informeret om) og de spændende lyde udefra af tusinder af padder.


Author: Lars Søjberg Madsen


D. 21/5 2017:
Jeg vågnede meget tidligt efter kun 4-5 timers søvn og selv om jeg forsøgte at falde i søvn igen blev tankerne ved med at køre rundt i hovedet på mig om hvilke arter jeg mon skulle få at se i løbet af turen, og om det var det rigtige udstyr jeg havde medbragt. Arter som Ellekrage, Dværgskarv, Stor Sorthovedet Måge, Krøltoppet Pelikan osv. skulle der alle være mulighed for at se på turen og hvis det bare kunne lade sig gøre at se nogle af dem ville turen være en succes. Klokken 5:30 var der morgenmad i restauranten som endte med at blive en klapsammen med marmelade "to go" og en flaske vand. En kort køretur og så var vi fremme ved "Jackal north hide", et stort fotoskjul med plads til 6 mennesker hvor der skulle være gode muligheder for at få billeder af guldsjakal. En stor fisk blev fæstnet til jorden med jernstænger og så var vi klar til action. Efter kort ventetid så vi den første guldsjakal der forsigtigt nærmede sig fisken og straks var alle kameraer i fuld sving. Mit primære kamera var et Canon 5d MK IV som jeg havde lejet til turen så en del af opgaven bestod i at få alle indstillingerne sat til noget brugbart og prøve på at få styr på autofokus-systemet. På et tidspunkt var der endda 3 guldsjakaler ved skjulet hvor den ene hurtigt blev jaget væk af de to andre. Sidst på formiddagen var showet forbi og jeg følte mig ret overbevist om at have fået brugbare billeder af guldsjakal, gråkrage og husskade. Grejet blev pakket ned, og kort tid efter blev vi hentet af en af de italienske guider på stedet og kørt tilbage til hotellet til frokost.

Author: Lars Søjberg Madsen


Efter frokost og en lur tog jeg sammen med Henning en af de elektriske golfvogne som hotellet havde stillet til rådighed for gæsterne og kørte ud til et lille fotoskjul hvor der skulle være mulighed for billeder af kirkeugle. Det blev til et par timers venten hvor vi kunne nyde synet af et par ellekrager på afstand og en rørhøg. Til sidst viste kirkeuglen sig i tagkonstruktionen på den sammensunkne fængselsbygning hvor den holdt til. På trods af den dårlige vinkel skråt op mod uglen blev det til en del billeder før fuglen til sidst bestemte sig for at smutte. Det gjorde vi så også; vi kørte videre med den lille elektriske vogn til et andet fotoskjul hvor der skulle være mulighed for billeder af purpurhejre. Det blev det dog ikke til for selv om vi ventede i skjulet til aftensmads-tid viste hejrerne sig ikke. Til gengæld var der et par ellekrager der landede tæt på og en hvid vipstjert der søgte efter mad til ungerne tæt på skjulet. Det blev til de første billeder af ellekrage og til trods for at det havde været sløvt føltes det alligevel som en succes med billeder af en art der stod helt i toppen af min ønskeliste. Efter to timer i skjulet kørte vi en tur i el-vognen hvor vi så en del hejrer, gæs samt flere ellekrager, biædere og et par tornskader (lille tornskade). Klokken halv otte blev vi nød til at køre tilbage for at kunne nå at være med til aftensmaden som var en god, robust rumænsk ret med efterfølgende dessert.

Author: Lars Søjberg Madsen



D. 22/5 2017:
Efter en god, omend noget kort nattesøvn var jeg frisk til nye oplevelser mandag morgen klokken 5:30. Vejret var ikke det bedste, 10 grader under normalen for årstiden og lidt regnvejr. Det gjorde nu ikke så meget, denne dag skulle hele vores hold igen prøve kræfter med sjakalerne, denne gang endda i et skjul hvor der skulle være gode muligheder for havørn samtidig. Igen denne morgen ankom der hurtigt en guldsjakal der gav gode muligheder for at få actionbilleder mens den jagede rundt efter kragerne i et forsøg på at skræmme kragerne og skaderne væk. Lyset var fint og blødt men ISOen måtte holdes høj for at få frosset bevægelserne. Det blev også brugbare billeder af middelhavsølvmåge, husskade og hvis vipstjert. Ørnene derimod sad hele tiden i et udgået træ en kilometer væk og holdt øje med begivenhederne og ville ikke nærme sig skjulet. Det forhindrede os dog ikke i at tage "fugl der ligner prik i landskabet"-billeder af dem. En spændende morgen og de fleste var tilfredse da den italienske guide hentede os sidst på formiddagen for at køre os tilbage til frokosten.


Author: Lars Søjberg Madsen


Aftenen forinden havde jeg booket et flydeskjul ved en større dam der havde set lovende ud og det skjul blev jeg så kørt ud til efter frokost og en lur. Jeg var den eneste der gad at prøve skjulet så jeg havde plads til at brede mig og forsøge med både siddende og liggende skud. Der var ikke vildt meget action og til at starte med stadig regnvejr. Det gjorde nu ikke noget, slet ikke da to dværgskarv bestemte sig for at sætte sig lige ved skjulet. De blev siddende i et kvarters tid indtil de blev skræmt væk af et par højlydte italienere! På det kvarter nåede jeg dog at sikre mig brugbare billeder af dem så eftermiddagen var allerede en succes. Jeg fandt hurtigt ud af at de bedste billeder opstod når man lå ned og fotograferede gennem en åbning lige over vandoverfladen. Det var en ubehagelig stilling at ligge i så det blev kun til et par minutter ad gangen, efterfulgt af et hvil i en stol. Ud over de to dværgskarv var der en knopsvane der svømmede rundt foran skjulet, en blishøne og nogle grågæs. Af og til kom der en mængde hvide pelikaner flyvende forbi og jeg kunne fornemme de landede lige på den anden side af skjulet. Da det klarede op blev modlyset for besværligt og jeg bestemte at flytte mig til et andet skjul tæt på der vendte den anden vej. Da jeg kom ud af skjulet skræmte jeg naturligvis alle gæssene og pelikanerne væk. Det forhindrede mig nu ikke i at jeg håbefuldt fandt kameraudstyret frem i det nye skjul og satte mig til at vente... og vente... og vente... Der var bare ikke rigtigt nogen fugle der ville komme på skudhold. Et par gange fløj en terne eller en sølvhejre forbi men det blev ikke til mere end det. Ja bortset fra et par landsvaler der byggede på en rede i skjulet altså. Ved halv-otte tiden blev jeg hentet af en af guiderne og vi kørte ud efter de andre fotografer i de andre skjul. På vejen krydsede en flok vildsvin vejen. Vi nåede naturligvis ikke at få nogen billeder men det var fedt at se dem! Endnu en fantastisk dag var slut og efter den solide rumænske aftensmad på hotellet var det bare på hovedet i seng.

Author: Lars Søjberg Madsen


D. 23/5 2017:
Tirsdag fik jeg lov til at sove længe for jeg havde booket mig ind på en tur med en båd specielt udstyret til foto sammen med Hans Peter og Bent. Det var desværre en sen start, først omkring klokken 7, hvor det gode lys egentligt allerede havde toppet. Det til trods ventede der forude en fantastisk spændende og flot tur gennem flere af grenene af Donau-floden og et par søer de løb igennem. Det lykkedes hurtigt at komme tæt på et par fjordterner, hvide pelikaner og en enkelt krøltoppet pelikan. også en lille flok dværgskarv så vi på ret tæt hold selv om de ikke sad godt for fotografering. Derefter en tophejre der havde sat sig fint på rødderne af en nøkkerose der havde revet sig løs. vi kom også på skudhold af hvidskægget terne der var ret talrig og sortterne. Derudover fik vi på afstand set sølvhejre, havørn, gråstrubet lappedykker, stor lappedykker og sorthalset lappedykker. Ved 11-tiden var vi tilbage i den lille halv ved UF og blev kørt tilbage til frokost på hotellet. Alt i alt en mindeværdig tur på floden med rigtigt spændende arter på klods-hold.

Author: Lars Søjberg Madsen


Om eftermiddagen var jeg ikke helt på toppen. Jeg var simpelt hen kørt ned af for lidt søvn og valgte derfor at droppe den planlagte jeep-fotosafari til de omgivende områder og i stedet tage en lidt længere middagslur. Midt på eftermiddagen var jeg frisk igen og kunne snuppe en af el-vognene og køre ud til skjulet hvor jeg før havde siddet på lur efter purpurhejre. På vejen ud til skjulet så jeg blandt andet biæder og tophejre men fik ingen billeder af dem ved denne lejlighed. Ret kort efter ankomsten til skjulet indfandt en purpurhejre sig på nogen afstand af skjulet. Flere gange forsvandt hejren i rørskoven og i de perioder fik jeg tiden til at gå med at iagttage den hvide vipstjert og frøerne der var ved skjulet. Efter en times tid var hejren kommet på skudhold og jeg var særdeles godt tilfreds med at få flere brugbare billeder af arten. Da fuglen kort efter fløj et par hundrede meter væk bestemte jeg mig for at køre til et andet skjul der sidste år havde været godt til biædere. Desværre virkede skjulet ikke efter hensigten i år; fuglene var der men de ville ikke sidde på den rigtige side af skjulet. til gengæld var der en hærfugl der landede lige foran skjulet og nærmest stak hovedet gennem camouflage-nettet! Ved halv-otte tiden var det tid til at pakke sammen og køre tilbage til hotellet for at gøre klar til aftensmaden og den tiltrængte nattesøvn.


Author: Lars Søjberg Madsen


D. 24/5 2017:
Onsdag bød igen på en tidlig start i skjulet med havørne og guldsjakaler. På grund af ørnene var det nødvendigt at være ved skjulet ved solopgang og det passede mig sådan set fint for det betød at det var muligt at fotografere i den magiske time lige efter solopgang. Den første times tid blev brugt på at fotografere krager, skader og måger og så endelig kom ørnen forbi. Desværre landede den ikke ved skjulet men fortsatte forbi og landede knap 100 meter fra skjulet, uden for fotoafstand. Der blev den så siddende og betragtede situationen. Til gengæld gik der ikke lang tid før der kom en sølvhejre og landede lige foran skjulet, en meget heldig situation. Hejren konstaterede hurtigt at der ikke var noget den kunne bruge og fløj bort igen men til gengæld ankom en guldsjakal. Den var dog ikke særligt interesseret og det blev ikke til så mange billeder før den forsvandt igen. Lidt efter bestemte ørnen at forsøge sig igen men i stedet for at sætte sig hvor den skulle bestemte den sig for at flyve forbi og gribe et stykke fisk i flugten hvorefter den fortsatte væk. Imponerende flyveopvisning men ikke helt hvad jeg havde håbet på. Ørnen kom ikke tilbage men guldsjakalerne, pelikanerne og sølvhejrerne i det fjerne, vipstjerterne, hærfuglene og naturligvis mågerne, kragerne og skaderne gjorde at der hele tiden var noget at kigge på indtil vi sidst på formiddagen blev hentet.


Author: Lars Søjberg Madsen


Inden frokosten var der lige en halv times ventetid. Tiden fik jeg til at gå med at vende træstykker i en brændestak ved hotellet. Der er tit nogle spændende kryb under den slags og ganske rigtigt; hurtigt fandt jeg en jordkrebs som blev gemt i en bøtte til senere fotografering. Frokosten blev klaret i ekspres-fart og så fik jeg fotograferet jordkrebsen samt en løgfrø de andre havde fundet. Derefter blev Bent og jeg kørt til et flydeskjul i den lille havn hvor et isfugle-par holdt til. Det blev til mange fine og sjove situationer med isfuglene; de obligatoriske "bird on a stick" billeder, badning, fugl med fisk i munden og parring.På et tidspunkt dukkede der også en hærfugl op og begyndte at søge efter føde tæt på skjulet. Klokken halv syv kom den ene af de italienske guider for at hente os, lidt irriterende da der stadig var flere timer til aftensmaden og lyset var som det skulle være. Vi bad om en ekstra halv time for det var unægteligt sjovere at fotografere isfugle end at sidde på hotellet og vente på aftensmaden. Klokken syv ankom fotobåden med de tre fotografer der havde fået flodsejlads om eftermiddagen. Det passede fint med at vi kunne køre med dem tilbage til hotellet.


Author: Lars Søjberg Madsen


D. 25/5 2017:
Denne dag havde Bent, Henning og jeg aftalt at snuppe et par el-vogne inden solopgang og køre til et skjul med ellekrager. Det var en super fin morgen da vi lagde fra land med speederen i bund og 8 km/t ud af hjulsporet. Den fine, lave morgentåge skulle udnyttes så jeg skød nogle hurtige landskabsbilleder før vi kravlede op i tårnskjulet. Inden længe indfandt den første ellekrage sig og kameraerne blev flittigt benyttet. Jeg måtte konstatere at det ikke var nogen stor succes for mig for baggrunden var rodet, lyset var for svagt og vinklen jeg fotograferede i gennem glasruden gjorde at det hele blev uskarpt. Ellekragerne kom nu igen masser af gange og hver gang blev det mere vellykket og det lykkedes til sidst at få en hel stribe brugbare billeder af fuglene. Hærfuglen og biæderne var også til stede, men på afstand. På et tidspunkt kom der endda en sortspætte på besøg men vinklen var dårlig så jeg opgav hurtigt at fotografere den og sad i stedet og nød synet. Som de fleste andre dage kom der jævnligt pelikaner og sølvhejrer flyvende forbi i det fjerne. Ved ni-tiden blev vi enige om at vi havde set nok og mens Bent kørte sig en tur for at se hvad han kunne finde og Henning forsøgte sig med biæderne tog jeg en slapper på hotellet, selvtilfreds over at jeg havde fået brugbare billeder af den art der stod øverst på min ønskeseddel.


Author: Lars Søjberg Madsen


Om eftermiddagen blev Bent og jeg kørt til at skjul i et lille skovområde hvor der var mulighed for at fotografere blandt andet gråspætte. Der var konstant aktivitet ved skjulet men lyset var udfordrende og de fleste af fuglene var arter jeg bedre kan fotografere i min have; blåmejse, musvit, skovspurv, stor flagspætte og stær. Der var også en fasan der holdt til ved skjulet og af og til kom dumpende ned foran os fra taget af skjulet. Det var meget underholdende at se på. Gråspætterne kom også forbi flere gange og det blev til hæderlige billeder af arten men ikke nogen rigtigt gode billeder. Derimod gik det lidt bedre da en turteldue kom forbi. Det var egentligt en art jeg ikke havde forventet at fotografere på turen. Duen havde ikke travlt men fuglens bevægelser og lyset der skiftede mellem dyb skygge og direkte sollys hele tiden gjorde det besværligt så jeg holdt mere eller mindre bare knappen i bund og var fint tilfreds da der der et par brugbare billeder på kortet. I baggrunden kunne vi hele tiden sidde og kigge på et ellekrage-par der fløj elegant rundt samt en pirol der sad 75-100 meter væk. Ved aftensmads-tid blev vi igen hentet af guiden og jeg kunne begynde at mærke at jeg så småt var ved at være mæt af de mange dages foto-oplevelser; for en gang skyld sad jeg ikke med en fornemmelse af at jeg hellere ville have fotograferet en time mere i bytte for aftensmaden.



Author: Lars Søjberg Madsen


D. 26/5 2017:
Fredagen var den sidste dag med fotografering og jeg kunne mærke da jeg stod op at jeg efterhånden var mere spændt på at se billederne end at tage nye. Jeg havde nemlig ikke nogen anden mulighed for at se billederne på turen end displayet på kameraet. Da det næsten udelukkende var det lejede kamera jeg brugte på turen af en model jeg ikke tidlige har prøvet gjorde det til lidt af et sats. Det skulle nu ikke forhindre mig i at forsøge at få det bedste ud af denne sidste dag og jeg havde bestemt at forsøge mig med et flydeskjul ved nogle stylteløbere om morgenen. Det samme havde Bent. Det viste sig at vi havde truffet et godt valg for det var vindstille da vi ankom. Den spejlblanke overflade spejlede flot en sølvhejre der kom forbi kort efter. Det blev til mange billeder af fuglen mens den fangede småfisk (og tilsyneladende også salamandere). På en lille sandbanke ude i søen, omtrent 40 meter fra skjulet holdt en flok stylteløbere og klyder til. Afstanden var desværre lidt for stor til nærbilleder og på et tidspunkt begyndte jeg at eksperimentere med 500mm + 2x teleconverter. Det mest underholdende element var en gravand der konstant angreb klyderne. Jeg forsøgte mig med billeder af adfærden men de fleste af billederne blev desværre ikke skarpe nok på grund af ruden. Så gik det bedre når jeg lå ned og fotograferede gennem nogle huller med camouflagenet lige over vandspejlet. Guiden kom tidligt og hentede os for denne dag bød på en sejltur til Sortehavet.

Author: Lars Søjberg Madsen


Sidst på formiddagen blev vi alle kørt til den lille havn og kom ombord på den båd der skulle sejle os en tur til Sortehavet. Vi blev gjort opmærksom på at det var nødvendigt med passet i lommen for turen gik langs den ukrainske grænse. Sejlturen til Sulina ved Sortehavet forgik i fuld fart så der var ikke rigtigt mulighed for at fotografere undervejs. Målet for turen var en sandbanke uden for Sulina som ud over at huse mængder af middelhavssølvmåger, terner og hvide pelikaner også er yngleplads for en lille flok af stor sorthovedet måge. Denne art stod også højt på min ønskeseddel for det er en østlig art der er svært at få at se i sommerdragten; næst-vestligste yngleplads er på Krim. Det gik over al forventning; vi fik set fuglene på tæt hold og der var tilmed også en krøltoppet pelikan tæt på båden til at krydre oplevelsen med. Vi sejlede også forbi sandbanken hvor mågerne yngler men holdt god afstand for ikke at genere fuglene. Efter en times tid med fotografering var det dét og vi sejlede ind til Sulina hvor folkene fra San Marino og Schweiz tog afsked med os, de blev derefter sejlet tilbage til Tulcea for at tage hjem. Vi blev derimod læsset over i en landrover hvor vi spiste en medbragt madpakke og derpå blev vi kørt tilbage til UF.


Author: Lars Søjberg Madsen


Efter ankomsten sidst på eftermiddagen var jeg fast besluttet på at udnytte sidste dag fuldt ud så bestemte mig for at give biæderne endnu et forsøg. Lige ved hotellet var biæderne i gang med at grave deres huller og denne gang gik det fint med at få dem til at sidde de rigtige steder. Lysets retning i fotoskjulet var ikke optimalt men der var mange fugle. For at få lidt billeder med lyset i den rigtige retning flyttede jeg til sidst over i et teltskjul lige ved siden af. Nu var det dog efterhånden så sent at fuglene hellere ville sidde på jorden end på pindene og det var også skyet til så den forventede aftensol udeblev. Efter godt en halv time i teltet skyndte jeg mig tilbage til hotellet for Hans Peter havde en salamander af arten Triturus dobrogicus som han skulle fotografere og det ville jeg også gerne. Jeg nåede det lige og fik da også et par ikke helt håbløse billeder af dyret før det blev sluppet fri igen. Derefter ventede aftensmaden og så blev fotogrejet pakket ned og kufferten pakket. Det var det! På hovedet i seng!


Author: Lars Søjberg Madsen


D. 27/5 2017:
Så var det tid til hjemrejsen, startende klokken 6 med at blive kørt til havnen. Efter et par hurtige gruppebilleder hoppede vi ombord på motorbåden der skulle sejle os til Tulcea. Det gik i vanlig stil for fuld fart men jeg nåede da lige at spotte lidt terner, pelikaner og hejrer undervejs. På et tidspunkt så jeg på ekkoloddet; 27 meter dybt! Og det var kun et af flodløbene. Det er godt nok en seriøst stor flod. Fra Tulcea gik turen igen med minibus de godt 4 timer til lufthavnen i Bukarest. Desværre var der lige 5 timers ventetid før vi kunne komme med flyveren til Amsterdam og i Amsterdam var flyveren til Billund endda forsinket så vi fik mere end rigeligt tid til at kigge på forretningerne i lufthavnene. Klokken 23 om aftenen da jeg stod ved transportbåndet i lufthavnen i Billund, 18 timer efter afgang fra hotellet kunne jeg så konstatere at min kuffert var væk. KLM fandt den så godt nok et par dage senere, nu lignede den bare ikke en kuffert længere for de var åbenbart kommet til at tabe den fra _meget_ stor højde. Heldigvis var indholdet ok så skaden var begrænset.
En helt fantastisk tur var ovre og det var dejligt at være hjemme ved familien igen. Det var helt klart en af de mest intense naturoplevelser jeg har haft i Europa.

Author: Lars Søjberg Madsen


Da man ikke kan besvare artikler har jeg lavet en svar-tråd her:

http://naturephotos.dk/Na...




You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2019 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker