Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos

Documentary, Nature, Controlled Environment, Studio, Creative, Man & Nature
   
The Gallery
Vis forrige
Tilbage til listevisning
Vis næste
Black Grouse, Tetrao urogallus See more pictures of the species
Click on image to see it fullsized
 Tjur Tetrao urogallus
Data: Canon EOS 7D Mark II, 349mm - f/5.6, 1/20sec, ISO800
Filesize unknown!

Extras
1. xtra upload
2. xtra upload

Captured
on 04/24-2017
Dalarna, Sverige
Author: Mads Syndergaard
http://photoblog.syndergaard.dk
Uploaded
05/05-2017
See more pictures by Mads Syndergaard
Categori: Documentary
Description:
Jeg har haft den glæde at opleve både tjur og urfugl på spillepladsen her i slutningen af april. Det er en stor oplevelse, selvom de 16-18 timer i skjulet godt kan være lidt hårde når man ligger ujævnt i et "doghouse" der står i sneen.
Når jeg får kigget de rigtig mange billeder igennem kommer der et blog-indlæg på min egen side, indtil da må I nyde ham her, der var spillepladsens ubestridte hersker, og også ham tøsepigerne var mest svage overfor.
Inden Haldor hidser sig op over den udbrændte skulderplet, vil jeg gerne sige, at hvis jeg skal vælge mellem støjfyldte skygger og 2x2cm udbrændt plet, så tager jeg det sidste. Hvis nogen kender et trick til at få i pose og i sæk (der ikke koster en tur til Goecker med en check på 25-40.000,-) så vil jeg da gerne høre om det.
Billedet er taget fra eget skjul, og jeg uploader det i "dokumentar", for der er jo ikke gjort andet end at sætte skjul op ved spillepladsen, og så vente et halvt døgn, en del nætter i træk

Bo Tureby
#1

Comment
05/05-2017
21:30 by
Bo Tureby
Unægteligt en lækker sag ! Og så et eksempel på, at 'alt godt kommer til den, der venter'


Freddy R.
#2

Comment
05/06-2017
06:01 by
Freddy R.
Et dejligt billede du har fået dig.

#3

Comment
05/06-2017
08:42 by
Deleted profile
Flot billede, Mads

Haldor
#4

Comment
05/06-2017
10:21 by
Haldor
Uha, og så er billedet taget på 1/20 sek. Du har et rigtig godt samarbejde med IS.
Mads, jeg tror ikke Canon har noget der kan redde den lille plet, uden støj, det har Nikon med deres D800/810. Men igen på 800 ISO kommer der vel osse støj på Nikon, hvis man prøver og redde den lille plet på 800 ISO.
Ikke meget og komme efter, der er måske lige baggrunden, der ligner noget der lider af for meget Shadow/Highlight. Hvis det er tilfældet, kan du maske kræet ud og gøre Shadow/Highlight lokalt.
Og min beskeden mening er at, små partier må godt kridte ud.
Så lækkert billede af kræet(Måske på nær baggrunden).

Godt lys til alle

Haldor
#5

Comment
05/06-2017
10:25 by
Haldor
Hov! Mærkelig beskæring, er der noget der forstyrer i højre side af billedet? Jeg ville have mere luft i den højre side...

JH
#6

Comment
05/06-2017
11:54 by
JH
Pin pips !
Urfuglene vil jeg gerne ha`oplevet !
Store oplevelser du har fået dér

Carl Ammitzbo
#7

Comment
05/06-2017
16:11 by
Carl Ammitzbo
Mægtigt flot - og meget inspirerende. Jeg skal af sted i næste uge og håber, at der fortsat er lidt gang i tjurene, hvis ellers min nabo i Sverige kan vise mig en spilleplads. Urfuglene er nemmere at finde og dem er der helt sikkert gang i, selv om der er lovet snevejr.
Jeg er enig i, at det er dokumentar, selv om du sikkert har fået et tip vedr. spillepladsen ellers må du lige give et hint til, hvordan du fandt den .

Helle Krogsgaard
#8

Comment
05/06-2017
19:09 by
Helle Krogsgaard
Jeg synes det er et rigtig flot billede og synes egentlig også beskæringen er ok bla. fordi fuglen kigger "ind" i billedet.

Mads Syndergaard
#9

Comment
05/06-2017
20:25 by
Mads Syndergaard
Mange tak for konstruktive kommentarer og andet! Haldor der er nogen der siger at de nyeste Sony-modeller måske har større dynamisk "range" (med en tre-lags sensor lissom på Sigma), men jeg har nu ikke lyst til at skifte systemet ud, så jeg kan osse godt leve med den hvide plet. Mht s/h så har jeg faktisk ikke brugt det her, men der er ændret på wb i efterbehandlingen, måske det kan give noget lignende?
Carl jeg tænkte SÅ meget på dig medens vi var i dit 'hood; denne nat hørte vi ulvene, og to nætter senere gik en bjæffende (eller hva' man nu kalder deres kald??) los forbi på relativt kort afstand. Og ja, jeg har fået hjælp til at finde spillepladsen, som du så rigtigt antager.
Urfuglene er vistnok ved at være færdige med deres ballade, medens tjurerne kører lidt endnu - jeg krydser fingre for at du får held med begge - det er en kæmpe oplevelse. Har lige ved 6000 skud som jeg sidder og kasserer af, det føles vildt at smide super billeder ud, men når man nu har 100 ens... Jeg vil ha' mig et 5D mkIII, der får man ikke så mange ens billeder
Tak igen - der er mange billeder der er bedre end dette, jeg uploader et enkelt mere når jeg er klar med et billedblog-indlæg, så I er advaret.

Kurt H. Hansen
#10

Comment
05/07-2017
19:25 by
Kurt H. Hansen
Hej Mads

På TV 1 her til aften var der fine billeder - i en naturfilm - her også Tjur. Optagelser viste tæt på at den hvide plet også her var uden tegning. Så det er nok sådan at den ER HELT HVID. Men særdeles flot resultat.

Frank Overgaard Nielsen
#11

Comment
05/07-2017
19:53 by
Frank Overgaard Nielsen
Fin fugl og foto, men umiddelbart virker det hele for lyst, det var vel halvmørkt at dømme ud fra lukkertiden? så en generel sænkning af lyset ville måske gøre det bedre, mere dramatisk?
Den hvide plet kunne køres en tur igennem captureone og se om det hjalp, hvis du ikke har prøvet det, det lidt billigere end at skifte system


Mads Syndergaard
#12

Comment
05/08-2017
08:28 by
Mads Syndergaard
Hej Frank, du har ret - jeg prøver at lave en lidt mørkere udgave, selvom det så går ud over tegningen i det "sorte".
Tak for kommentarerne Kurt og Frank,

Mads Syndergaard
#13

Comment
05/08-2017
20:24 by
Mads Syndergaard
Så er der uploadet en mørkere version. Det fik lidt tegning frem i den hvide plet, og gjorde billedet mere interessant, tror jeg nok. Tak Frank,

LeifB
#14

Comment
05/08-2017
20:47 by
LeifB
Tillykke med den fantastiske oplevelse og de mange flotte fotos
Jeg kan godt følge #11 i at hovedbilledet på en måde virker for lyst, men jeg synes til gengæld at ekstrabilledet generelt er blevet alt for mørkt. Har du forsøgt at lave en diskret mørk vignettering af HB i stedet for? Måske kunne du få det bedste af alle verdener på den måde

Christian Kelsen
#15

Comment
05/09-2017
08:14 by
Christian Kelsen
Det fortjener en udmærkelse

Mads Syndergaard
#16

Comment
05/09-2017
08:55 by
Mads Syndergaard
Mange tak Leif og Christian! Leif, jeg har aldrig rigtig set lyset i vignettering, kunne være jeg skulle prøve...


Mads Syndergaard
#17

Comment
08/05-2017
15:22 by
Mads Syndergaard
Så kom der en version med vignette og selektiv mørkning af skulderplet. Det kan s'mæn godt være det er den bedste hidtil. Tak for forslaget Leif!

LeifB
#18

Comment
08/05-2017
15:50 by
LeifB
Jeg synes du er tæt på et perfekt billede nu

Christian Kelsen
#19

Comment
08/05-2017
16:32 by
Christian Kelsen
Er det for meget at bede om en forklaring på fremgangsmåden ?

Mads Syndergaard
#20

Comment
08/05-2017
21:42 by
Mads Syndergaard
Tak Leif
Christian jeg var også nødt til at spørge Google - men det er let: I Photoshop, under "Filtre", finder du det filter der hedder "Linsekorrektion" (lens correction). Derinde findes to faneblade, hos mig åbner den i "Automatisk rettelse" (har glemt hvad det hedder i den engelske udgave), omme bagved finder du "Brugerdefineret" (Custom). Der er der en slider der hedder "Vignettering", som kan køres til venstre (mørkere hjørner) eller til højre (lysere hjørner). Et voilá, som man siger

Christian Kelsen
#21

Comment
08/06-2017
14:23 by
Christian Kelsen
Hej Mads, jeg har oftest læst om vignettering på billeder som en negativ ting, men spændende det også kan bruges positivt. Tusind tak for din meget pædagogiske forklaring. Det må jeg prøve

Mads Syndergaard
#22

Comment
08/07-2017
08:08 by
Mads Syndergaard





To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2022 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker