Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Photographic

Billedkomposition

11/09-2011 at 15:59

Frank Joe Frank Joe writes::   I forlængelse af Henry von Würden Jørgensens artikel "Guide til billedbedømmelse", har jeg sammensat - ikke skrevet - denne om billedkomposition.

Jeg betragter ikke mig selv som velbevandret udi billedkompositioner. Alligevel - eller netop derfor - synes jeg at en artikel om emnet er på sin plads på vores site.
På grund af min manglende kompetence er stort set al teksten hentet andet steds fra.
Kilden er bogen "Jeg fotograferer" af Tommy Frenning 1975, 5. oplag - ISBN 87 567 1709.
Jeg har henvendt mig til forlaget for tilladelse til at citere uden at have fået svar.
I bogen står "Eftertryk uden kildeangivelse ikke tilladt", deraf udleder jeg at mit "eftertryk" med kildeangivelse er tilladt!

Citat:
Et billedmæssigt godt fotografi
Et billedmæssigt fotografi er et billede, der i kraft af sit motiv og sin komposition formår at overføre en oplevelse eller en tanke fra den, der har taget billedet, til den, der betragter det.
Billedkomposition er derfor en væsentlig ting i al fotografering. At komponere vil sige at ordne. Det det drejer sig om, er altså at ordne de forskellige billedelementer således, at det væsentlige fremhæves og det mindre væsentlige dæmpes.
Kompositionsfigurerne er ikke noget man direkte skal gå og spekulere på, når man fotograferer. Man skal gennem træning i en sådan grad have indlevet sig i dem, at det bliver en selvfølge at anvende dem på rette tid og sted.

Hovedmotiv
For at et billede skal vække interesse hos en fremmed beskuer må det være opbygget omkring et hovedmotiv. Dette hovedmotiv kan godt bestå af flere emner eller ting i billedfladen, men de må da i kraft af belysning, placering eller indbyrdes samhørighed have en fast og klar forbindelse med hinanden.
Den simpleste form er naturligvis den, hvor billedet kun indeholder ét emne, der fastholder beskuerens øje og interesse. Men det vil ofte føles langt mere tiltalende, hvis øjet tvinges til at følge en linie eller en kurve gennem billedfladen, og på denne vandring i billedet opfatter - eller "læser" - hvad billedet skal udtrykke. Evnen til at gruppere motivets forskellige dele, så de virker som en organisk helhed, kendetegner den gode fotograf.

Linier i billedet
Hvor tydelige linier fremtræder i billedet, vil øjet uvilkårligt følge disse. Det gælder så om at benytte dem, så beskuerens opmærksomhed bliver ført frem til det væsentlige i billedet: det egentlige motiv.
Ud over at være retningsgivende har linierne i billedfladen også en ren psykologisk opgave, som beskrives i gennemgangen af de mest almindelige og enkleste linier og kompositionsfigurer. Selvom flere linier og figurer ofte vil optræde samtidig i ét billede, gennemgås de for overskuelighedens skyld enkeltvis.

Citat
Den vandrette og lodrette linie
En vandret linie i et billede giver fornemmelsen af ro og hvile.
Den rigtige placering i billedfladen er i den øverste eller nederste halvdel af billedfladen. Anbringes den i midten vil den dele billedet i to, og øjet vil flakke frem og tilbage mellem de to halvdele.
Findes der alt for mange vandrette linier i et billede, vil det dog forstyrre den ro som netop denne linieføring skulle understrege.


Author: Frank Joe


Citat
Den lodrette linies placering er ikke så kritisk som den vandrettes. Liniens virkning er opadstræbende og monumental og flere eller mange lodrette linier i samme billedflade kan have en særdeles god virkning.

Author: Frank Joe


Citat:
L-linien
Umiddelbart skulle man synes, at det måtte være svært at opnå balance i et billede, der er bygget op over en så asymmetrisk figur som L-linien, men det går udmærket. Øjet finder fuld tilfredsstillelse ved at vandre i denne figur, og den tiloversblevne billedflade føles ikke overflødig, det kan endda virke forstyrrende, hvis den er for stærkt udfyldt

Author: Frank Joe


Citat:
Trekanten
Ønsker fotografen at udtrykke noget roligt, fast og urokkeligt er trekanten, der hviler på den ene side, en god kompositionsfigur.
Den virker også samlende på motivet og skaber ingen balanceproblemer.

Author: Frank Joe


Citat:
Anderledes er det med trekanten på spidsen: den vaklende trekant.
Denne figur udtrykker noget uroligt og kan næsten skabe indtryk at et levende billede, og her er det vigtigt at balancen er i orden. Trekanten må ikke være ved at vælte.
Trekantkompositionen i et billede behøves ikke at optræde som en fast afgrænset motivdel, den kan være skabt af linier som blot fornemmes, fordi øjet følger en trekants bane på sin vandring i billedfladen.


En væltende trekant på spidsen kan bruges bevidst for netop at skabe et kaotisk, uafbalanceret udtryk.

Author: Frank Joe


Citat:
Diagonalen
Mest brugt - og misbrugt - er den diagonale linieføring. En strå linie i billedet giver indtryk af liv og bevægelse.
Der må være en bevidst begrundelse til at bruge diagonalkompositionen, ellers bliver resultatet blot et irriterende billedindtryk.
Ved optagelser, der gives en bevidst hældning for at opnå et diagonal virkning, må man sørge for, at der i billedfladen ikke findes en fremtrædende horisontlinie eller andre linier, som øjet let genkender, og som man forlanger at se i deres rette plan.


Author: Frank Joe


Citat:
Cirklen
Cirklen og de med den beslægtede figurer - elipsen og ovalen - virker samlende i billedfladen.
Figuren optræder ikke altid i sin helhed, den kan være brudt flere steder. Øjets vandring vil dog fuldføre cirklen og holde interessen samlet om motivet.
Et ellers "rodet" motiv kan ofte reddes ved at blive indrammet i en cirkellignende figur.


Author: Frank Joe


Citat:
Radial-kompositionen
Radiering giver, foruden en kraftig fornemmelse af dybde også en stærk dragning mod det punkt, hvor radiernes centrum ligger.
Dette punkt kan godt ligge udenfor billedets begrænsning, og i et sådant tilfælde må radierne brydes af en fremtrædende linie eller af selve billedets hovedmotiv, ellers vil øjet forlade billedet sammen med radierne, og billedet vil føles ufuldendt, eller helt forkert beskåret.


Author: Frank Joe


Citat:
S-linie
Ved S-linien forstås ikke absolut er rentegnet S, men blot en bevægelsesretning af modsat svungne kurver, og denne figur er en af de smukkeste og mest behagelige for øjet.
S'et må enten fører ind til eller gennem billedets hovedmotiv eller i sig selv danne dette.
S'et er en meget anvendt linieføring i landskabsfotografi og giver en behagelig og stort dækkende vandring i motivet.


Author: Frank Joe


Citat:
Gentagelse
At en figur eller en handling gentages i et billede, vil altid virke stærkt og tiltrækkende.
Gentagelsen kan også forekomme så mange gange i et billede, at man taler om mønsterkomposition.
I et sådant tilfælde kan det være at stor virkning på et godt sted i billedfladen at "slå mønsteret i stykker" med en kontrast til det øvrige billedindhold. Det rigtige sted at gøre dette vil næsten altid være i "det gyldne snit".


Author: Frank Joe


Citat:
Det gyldne snit
Det gyldne snit opstår, når en linie deles således at det mindste stykke forholder sig til det største stykke, som det største forholder sig til hele linien. Det vil sige, at linien er delt således, at delingsforholdet ligger mellem 2:5 og 3:5, eller endnu bedre 5:8.
I praksis er forholdet 1:3 og 2:3 - "Rule of Thirds" - mere benyttet end det "ægte gyldne snit", og har som oftest lige så god virkning.
Ønsker man at dele en linie i et billede eller at placere et emne i en billedflade på et sted, hvor det samtidig med at skabe blikfang også afbalancerer billedkompositionen, vil det rigtige sted næsten altid være et af det gyldne snits skæringspunkter.


Når vi laver naturbilleder, er det oftest den simple form med kun ét emne som hovedmotiv. Det kan være en fugl, et insekt eller en plante.
I de billeder er den klassiske formel for "Det gyldne snit" ofte brugt f.eks. øjet af dyret eller blomsten på planten.

Author: Frank Joe


Citat:
Tonbalance
Lige så vigtigt det er at billedets liniebalance er i orden lige så vigtigt er det, at også tonbalancen er det.

Her skulle have været nogle illustrationer af vægte. Èn med en stor mørk kugle der opvejer en lille lys, og én med en lille mørk kugle der opvejer en stor lys.
Begge dele virker fornuftigt og forklaringen er at den lille mørke har en større tonefylde, og beskueren på egen hånd slutter at så er dens vægtfylde også større.

Citat:
Man er altså i stand til at afbalancere ved hjælp af tonværdier og skal derfor også have dette for øje ved optagelsen.

Author: Frank Joe


Citat:
Motivet
Et dårligt eller ligegyldigt motiv kan ikke forvandles til et godt motiv, blot ved en fornuftig komposition.
Forståelse for billedkomposition er derfor ikke et universalmiddel, der automatisk sikrer gode billeder. Der hører meget andet og mere til, og dette andet og mere er noget temmelig udefinerbart, noget meget individuelt. Nogle fotografer er bedst, når de laver dramatiske billeder, og andre bedst, når det drejer sig om det lyriske eller romantiske. Det gælder derfor om at finde frem til den "bås", som man hører hjemme i, for i fotografering gælder det frem for alt om at være personlig.

Selv det bedste motiv vil kun give et dårligt billede, hvis komposition, linieføring og tonfordeling ikke er i orden.


Author: Frank Joe



You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2021 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker