Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Photographic

Billede opløsning og megapixel ræset.

12/25-2009 at 23:55

Henry von Würden Henry von Würden writes::  Der laves stadig nye kamera huse med finere opløsning og højere brugbare ISO grænser, stopper det aldrig, og kan vi reelt bruge det til noget som naturfotografer.
Som naturfotograf med hang til fauna, mest fugle, arbejder jeg altid på grænsen af det mulige.
1. Hvor tæt kan jeg komme på dyrene, uden at stresse dem unødigt?
2. Får jeg noget ud af en længere tungere linse, andet end undt i ryggen, og problemer med banken.
3. Kan et kamera med mange pixel erstatte den lange linse, så jeg kan beskærer mig til det ønskede.
4. Hvad med skarphedsdybde.
5. Kan jeg få lukke tiden op så bevægelses uskarphed begrænses.
En traditionel fugle linse er 500mm F4 en stor og tung sag den passer til et 24 x 36 mm altså et FF digital kamera .

Jeg vil gerne holde mig til APS-C sensor kameraer, da de er lettere og billigere.
Med en APS-C sensor har en 300mm jo en forstørrelse svarende til en 450mm på de fleste fabrikater (480mm på Canon) altså ca det samme som 500mm på FF og sådan en kan endda fås på F2.8 til færre penge end en 500mm F4.

Nu er der lige dybdeskarpheden:
ved små fugle vil jeg gerne ha ca 10cm dybdeskarpheden og ved større fugle musvåger f.eks vil jeg gerne ha 35 cm skarphedsdybde.

Dybdeskarpheden fordobles med fordobling af Blænde. (f.eks. F 5.6 til F 11), og dybdeskarpheden stiger med kvadratet på afstanden (f.eks FF 420mm F5,6 17cm ved 10m afstand og 70cm ved 20m).

Nu er der sådan at dybdeskarpheden ved et motiv på f.eks 50cm bredde ikke afhænger af brændvidden, men af blænden, jo perspektiv og optage afstand ændres med brændvidden, og kravet til lukketider, men ikke dybdeskarpheden. Med en APS-C sensor skal jeg op på F5,6 for at få mine 10cm dybdeskarpheden, og de 35cm kommer først ved F22. Med FF kameraet er det endnu værre da hedder det F8 og F32. Så F2.8 er ikke meget værd med mindre jeg går længere fra motivet, jo det giver sikker autofokus.

Da det ikke er muligt af få den ønskede skarphedsdybde og da der ydermere er et krav om lukker tider for at få skarpe billeder, ved 500mm er kravet ca 1/1000 ved store fugle og 1/2500 ved små fugle. Man er altså nødt til at beskære fuglebilleder, eller leve med at kun dele af fuglen er skarp, og som alt andet bliver det et kompromis .

Her kommer så de nye kameraer ind med deres lokkende megapixel og høje ISO værdier, det hjælper jo både på det ene og det andet, men gør det nu det, eller er opløsningen ikke bestemt af optikken når man kommer op i megapixel.

Her er der et forsøg på at svarer: http://www.luminous-landscape.com/tut...

Svaret afhænger af optik kvaliteten og af anvende blænde, optik kvaliteten afhænger af om optikken er Aberration begrænset eller Diffraktion begrænset, men det er kun meget fine optikker der er Differaktions begrænset fra største blænde hul , linser er gennerelt Differaktions begrænset fra en hvis bl , på serie fremstillede linser er det typisk F8 eller F11, og i så fald er opløsningen optik begrænset og opløsningen er maksimalt på FF 16Mpixel og APS-C 7Mpixel uanset hvor mange pixel sensoren har.

Hvis der er tale om finere optik der har bedre performans ved F8 en F11 kan der opnås opløsninger for FF på 29Mpixel og APS-C 13Mpixel.

Hvis der forudsættes den optimale pixel størrelse for et system når man til opløsning på FF 35Mpixel og APS-C 15 Mpixel hvilket ikke kan gøres bedre med mindre man har linser der performer bedre ved F5,6 end F8, men det er kostbare faste linser f.eks. APO-Telyt-R 280mm F4 til 80kkr.

Ud fra disse betragtninger drejer det sig så vidt jeg forstår, om at finde den blænde linsen opløser bedst ved for at kunne sige noget om hvad opløsningen af systemet maksimalt er en.
Se f.eks. http://www.photozone.de/reviews

En Nikon AFS 60mm F2.8 har maksimal performans ved F5.6 på et APS-C system og kan altså opløse mere end 13Mpixel med 50% kontrast

En Nikon AFS 300mm F4 har maksimal performans ved F8 på et APS-C system og kan højst opløse 13Mpixel, men klarer det også med en 1,4X konverter med 50% kontrast.

En Canon EF 70-200 F2.8 USM L IS har maksimal performans ved F5.6 og F8 på et APS-C system afhængig af brændvidde og ligger på de 13Mpixel med 50% kontrast.

Det ser ud til at man godt kan få optik der kan opløse mere end 13Mpixel, selv om det er meget indviklet teori.

Men hvad nu med min skarphedsdybde?
Disse opløsninger er jo afhængig af at der ikke blændes længere ned, da det er blænden der bestemmer opløsningen, 13Mpixel på APS-C opnås ved F8 hvis man vil ha mere skal man ned på F5.6.

Ja det er muligt at fotografere småfugle med F5.6 hvis man accepter en passende mængde miljø omkring dem så man kan arbejde med motiv bredder på 50cm og mere, større fugle kræver større afstand så en motiv bredde på 1m og skarphedsdybde på 35cm kan klares med F5.6, macro der typisk optages ved højere blænde tal F11 f.eks, kan til gengæld ikke komme op på de 13Mpixel med passende skarphedsdybde.

Der er dog en mulighed da skarphedsdybde stiger med kvadratet på afstanden, man kan altså tage billeder med for små teler på for lang afstand og opnå maksimal opløsning, problemet er bare at der skal beskæres så meget at opløsningen går tabt, og løsningen kræver meget klart vejr, da opløsningen ellers ikke opnås alligevel.

Hvad så med FF sensorer de giver større opløsning, ja men der skal blændes en blænde længere ned så ja de giver større opløsning men kun lidt, APS-C giver 13Mpixel på F8 og FF giver 16Mpixel på F11.

Så svaret er ja på F5.6 med fine linser kan man udnytte lidt mere end 13Mpixel på APS-C sensor, men det koster ISO, og endnu en ting jo højere opløsning man fotografere med, jo højere lukketid skal man bruge, da bevægelses skarphed ses ved bevægelser større end en pixel, så 15Mpixel kræver lukkertid på 1/1500 hvor 10Mpixel kan klare sig med 1/1000.

Så hvis jeg skal ha et 15Mpixel kamera i stedet for mit gamle, skal det kunne bruges ved væsentlig højere ISO mindst 1600 ISO, og det laves ikke i dag .

Jeg mangler en test af lange teler med og uden konvertere, svarende til photozone, er der nogen der kender en link til sådan en?
En længere linse kunne jo give bedre opløsning end en 300mm med konverter.

Beklager opsætningen, og de ikke aktive link, men jeg kan ikke rette i teksten efterfølgende her, i linje 22 er der 70cm der er blevet til 70mm, en slå fejl.
(savner en mulighed for at rette i artikler på samme måde som profiler)

Jeg har tilladt mig at rette slåfejlen i linie 22 og indsat aktive link på de to URLs.
Der kan laves aktive link også i artikler. Ét per indlæg.
Siteadministrator




You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2021 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker