Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Journeys

Tag med til eventyrland - husk kameraet

02/23-2012 at 13:46

Gerth Hansen Gerth Hansen writes::  Det er ganske vist! Eventyrland ligger i Tyrkiet.

Inde midt på den ensformige Anatolske Højslette dumper man uden varsel ned i et af de mest eventyrlige landskaber på denne klode. Kappadokien, som dette landskab kaldes, er som formet af en genial kunstner, en blanding af Gaudi, Tolkien og Ende. Man overvældes af resultatet: Stejle klipper, bløde skrænter, hattebærende søjler, sære tufformationer, kegler som nissehuer - alt spredt i et landskab af vilde kløfter, dale, huler, grotter, grønne vækster og farver.

Læg hertil sælsomme spor af menneskelig aktivitet gennem århundreder, ja årtusinder. Man må overgive sig til eventyret. Det er lige før, man venter at møde dværge, hobitter, nisser, trolde og lignende væsner - måske en enkelt ildsprudlende drage rundt næste hjørne.

Hvordan er dette sælsomme landskab blevet til? For millioner af år siden dængede tre mægtige vulkaner områdets godt 4000km2 til med enorne mængder af vulkansk materiale. Det oprindelige land forsvandt fuldstændig under jættetykke lag - ikke mindst tuf.

Erosionen tog fat. Vind og vand, frost og tø og alle mulige andre naturkræfter modellerede. Det sælsomme landskab, vi oplever opstod.

De første indbyggere har været nomadiske hyrder, som har drevet deres flokke af geder rundt i landskabet. Med civilisationens opståen - en af verdens ældste bosættelser er fundet i Catalhöyük ikke langt fra Kappadokien - er folkeslag efter folkeslag skyllet ind over landet: Hattitere, hitittere, medere,persere, grækere (Alexander den Store), romere, seldsjukkere, osmannere m fl - ikke mindst kristne, som har missioneret, bla Paulus, dels er flygtet fra forfølgelse i Det Hellige Land og andre steder.

Alle har efterladt sig talende spor i det kappadokiske landskab, som de mange steder så at sige har gennemhullet som en ost. Træ har der aldrig været for meget af i Kappadokien, så hvad var mere naturligt end at udhugge sig boliger og forsvarsværker i den bløde tufsten, som landet for stor del består af. Og ikke kun over jorden, men sandelig også under.

Mere end 30 underjordiske "byer", bla Derinkuyo, og Kaimakli, er blevet genopdaget i Kappadokien. Nogle går som labyrintiske myretuer 120 meter ned i undergrunden og kan rumme tusinder af mennesker, uindtagelige i krigstid og faktisk benyttet som tilflugtssted helt op i 1800-tallet. Den største underjordiske by hed oprindelig Melagobia, der betyder noget i retning af "Vanskelig Tilværelse".
Author: Gerth Hansen

Navnlig de kristne har efterladt sig talende spor. Adskillige af de større tufformtioner er blevet tilhugget og udhulet til snesevis af kirker og klostre smykket med skønne, nu falmede vægmalerier i byzantisk stil. Munkevæsenet har haft stor udbredelse her. Kappadokien har set adskillige eneboere og såkaldte søjlehelgener. Stedet er som skabt for folk med den slags tilbøjeligheder

Det er mærkeligt, at Kappadokien med sin fantastiske natur og rige kultur har været fuldstændig glemt af verden. Idag er området sparsomt beboet. De fleste bor i småbyerne Ürgüp, Göreme (betyder "kan ikke ses"), Orthahisar, Uchisar, Cavusin og Avanos. Man udnytter stadig Kappadokiens frugtbare vulkanske jord til dyrkning af forskellige afgrøder - bl a gødet med duemøg indsamlet i de utallige dueslag, som man i tidernes løb har udhugget i tuffen netop med det formål for øje.

Author: Gerth Hansen


Nu presser en ganske anden levevej sig på - turismen. Eventyrskorstenene, Zelvedalens huler, Duernes Dal, Honningdalen, Den Snehvide Dal, kirke- og klosterområdet i Göreme, de underjordiske byer trækker alene ved ordenes magi en stadig strøm af turister til landet.

Kappadokien er en drøm for enhver fotograf, ikke mindst naturfotografen. Men Kappadokien kræver tid. Hvis man rigtig vil dyrke de fotografiske udfordringer, er mindst en uges ophold nødvendig. De fotografiske udstyr behøber ikke at være så omfattende (tænk på vægten). Et spejlreflekskamera helst, en zoomlinse, en vidvinkel og måske en macrolinse, hvis man vil i detaljen. Dertil en blitz samt rigelig med billed- og batterikapacitet. Så skulle man være dækket ind.

Tjek lige Udenrigsministeriet rejsevejledning før du rejser.

Author: Gerth Hansen




Author: Gerth Hansen




Author: Gerth Hansen




Author: Gerth Hansen




Author: Gerth Hansen




Author: Gerth Hansen



You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2021 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker