Online-forening for NaturFotografer Online-forening for NaturFotografer
 
  ©   
Login

Sign up

The Gallery

Gallery "X"

Forums

Articles

NaturePhotos




Journeys

Sommerferierejse 2008

12/05-2009 at 17:42

JH JH writes::  Sommerferierejsen gik i år 2008 nordpå.
En kammerat og jeg kørte i kammeratens bil til Sverige og Norge, medbringende vores telte.
Vi kørte direkte til Midt-Sverige hvor vi tilbragte nogle dage og kørte derefter vestover til Norge.
En tur på ca. 3600 km.


Author: JH

Min rejsekammerat - Frank ( til venstre ) og undertegnede på fjeldvandring i fuglefjeldet ved Runde, Norge.
Fotograferet af en venlig Hollandsk kvinde der tilbød, at tage et billede af os sammen.



Turen var planlagt som en egentlig fototur - et af målene med turen var altså, at få nogle "gode skud i kassen".
Når man tager på en sådan egentlig fototur er man frygtelig afhængig af vejret - det er ikke til at få gode billeder af den lokale fauna og flotte landskabsbilleder, hvis det er mørkt og overskyet vejr.
Vi havde generelt ikke ret godt vejr på turen - vi fik en hel del byger, men var alligevel heldige med at have rimeligt "foto-vejr" når der var noget levende, at "skyde på" - f.eks. da vi "løb ind i" et par Fiskeørne nær Östersund, Sverige.

Da vi opdagede den ene af Fiskeørnene - hunnen, var det godt foto-vejr - solskin. Jeg nåede at fotografere kræet i ca. 20 min. inden det først blev overskyet og derefter regnvejr. Lidt ærgerligt alligevel, at det blev overskyet og regnvejr - godt nok var hunnen af Fiskeørneparret "kommet i kassen", med op til flere ganske fornuftige skud. Men hannen kom først hjem til hunnen og deres rede, forøvrigt med en vandplante i fangerne, efter det var blevet overskyet og småregnede. Dette resulterede i meget dårligere billeder af hannen end dem jeg fik af hunnen.
Gode skud af hannen havde også været et godt trofæ at få med hjem.
Vi fik da også lige en ordentlig skideballe med på vejen af Fiskeørn-hunnen, selv om vi stod på landevejen og var nogle hundrede meter væk fra reden.
Der var noget for hunnen at fortælle "Far-Fiskeørn" da han kom hjem:
"Så sagde jeg også til dem.............".





Author: JH


Et af højdepunkterne på turen, som jeg så meget frem til inden afrejsen, var nogle dage på Norges sydligste fuglefjeld der er beliggende på øen Runde, nær Ålesund.
Besøget på Runde var absolut ingen skuffelse og vi havde bl.a. på et tidspunkt 9 Havørne der lå og fløj rundt sammen ved nordsiden af øen.
Endvidere observerede og fotograferede vi op til flere gange hvordan Havørnene kæmpede om et bytte, som en af ørnene havde nedlagt - en fantastisk oplevelse for en fritids-feltornitolog som undertegnede!
Der var generelt rigtig mange Havørne på Runde. Og hver dag kom der faktisk Havørne lige ind over campingpladsen i blot 30 - 40 meters højde!





Author: JH


Af andre spændende og fascinerende fugle vi observerede og fotograferede på Runde kan nævnes Suler og Storkjover. Sidstnævnte er stærkt territoriale fugle og jeg fik nogle "sprøde skud" af en Storkjove på sit territorium, der bl.a. omfattede en fjeldsø, da to andre fugle af samme art fløj ind over territoriet. Storkjoven har i sådanne situationer en spektakulær adfærd - fuglen løfter vingerne således, at de iøjnefaldende hvide vingefelter vises samtidig med, at fuglen udstøder nogle gjaldende skrig ud over fjeldet.
Endvidere observerede og fotograferede jeg også en situation hvor to mennesker kom for tæt på en rede af et Storkjovepar. Som billedet viser blev de to mennesker angrebet med stor aggressivitet - typisk Storkjoveadfærd når man kommer for tæt på deres rede.






Author: JH


Havørne kæmper om bytte.




Author: JH


Territoriehævdende Storkjove.




Author: JH


Territoriehævdende Storkjove.


Et kapitel for sig er de mange Sølvmåger der befinder sig i og omkring den lille, og forøvrigt eneste by på Runde, der lyder navnet Goksøyr. Det er også her campingpladsen er beliggende. Faktisk opholder der sig konstant en hel del af denne art af Måger på selve campingpladsen.
Det var fascinerende at betragte disse smukke fugle - når vi "holdt øje" med et enkelt individ kunne vi se hvordan det var i stand til at svæve adskillige km., både i med- og mod-vind uden, at tage så meget som bare et enkelt vingeslag - imponerende.
Også Sølvmågernes sociale adfærd var interessant at betragte - hvordan de havde vagtposter placeret strategiske steder på fjeldet, hvordan der ind i mellem var vagtskifte, hvordan de i flok mobbede og drev Havørnene bort når der kom en sådan ind over deres tilholdssted og hvordan de efter en vellykket aktion mod en af de "store stygge fugle" samledes på et bestemt sted på fjeldet, og fejrede sejren med en "skrige-koncert".





Author: JH


Sølvmåge på campingpladsen.
Det gælder om at holde øje med sine madvarer - et øjebliks uopmærksomhed, og straks har en Sølvmåge snuppet ens mad !


Noget af det mest fascinerende ved Runde er det faktum, at man ofte, eller nok nærmere for det meste er højere oppe end fuglene og at man derfor ser ned på dem.
Det bevirker bl.a. at der er ret gode muligheder for at betragte fuglenes overside i selve oplevelsesøjeblikket samt at få nogle skud af fuglenes overside, hvilket vi absolut ikke er forvænt med herhjemme i DK.
Endvidere er der gode muligheder for at få billeder af flyvende fugle hvor deres naturlige miljø - havet og fjeldet, figurerer på samme billede.
Man får selvfølgelig også skudt en fugl i dens naturlige miljø hvis man fotograferer en flyvende fugl nedefra. Men at få landskabet med samtidig, kontra den "obligatoriske" blå himmel, giver efter min mening som regel lige billederne en ekstra dimension.
Denne omtalte type fotos - kombinerede landskabs/fugle-fotos af Havørne blev det til en hel del af fra Runde, udover de mere traditionelle og typisk brugte "portrætbilleder" af ørnene man næsten altid ser.
Endvidere blev det til mange ret atypiske fuglefotos hvor ørnen ikke fylder ret meget på billedet. Men ørnene ser simpelthen så godt ud med havet, fjeldet eller endda en kombination af begge i baggrunden, så det egentlig nok som nævnt mere er kombinerede landskabs/fugle-fotos jeg fik skudt.





Author: JH




Author: JH




Author: JH




Author: JH




Author: JH




Author: JH




Author: JH




Author: JH




Author: JH




Author: JH




Author: JH


For de "utrænede fuglekiggere" skal det også bemærkes, at alle skuddene herover af Havørne er af ungfugle.
I det hele taget observerede og fotograferede vi kun unge Havørne på Runde i år 2008, men i år 2009 var der også en udfarvet fugl der hold til ved øen.
Adulte / udfarvede Havørne har lyst hoved, faktisk helt hvid hale og har endvidere et helt gult næb, kan der tilføjes her.



Et besøg på Runde er absolut anbefalelsesværdigt og det bliver i hvert fald ikke sidste gang jeg har besøgt stedet !


Nedenfor er der et kort hvor ruten vi kørte er indtegnet, samt oplysninger om vores overnatningssteders beliggenhed.




Author: JH


1. Vi sov i vores telte i en skov beliggende ca. 15 km. nord for Idre, Sverige.

2. Vi lejede os ind i hytte på Ristafallets Camping. Belligende på vej E14 nær Åre, Sverige.

3. Vi sov i vores telte på Åndalsnes Camping, Åndalsnes, Norge.

4. Vi overnattede i vores telte på Runde Camping, Runde, Norge.

5. Vi sov i vores telte på Arvika SweCamp Ingestrand, Arvika, Sverige.



Det var absolut en fed tur med mange store naturoplevelser !
Faktisk så fed at jeg stort set gentog turen her i sommerferien år 2009.
Ruten var dog lidt anderledes og det var selvfølgelig andre arter jeg mødte år 2009, men det er en helt anden historie....

Til inspiration....

Henrik Just



You must log in to write comments



To the frontpage        To the Top

About us! | Guidelines | Contact Addresses | Links

© Photos - Authors  |  © Data - Naturephotos.dk  |  © Applications - Joe's Webdesign,  2009-2021 - All rights reserved.
 
eXTReMe Tracker